facebook tracking pixel Hvilken tagrende skal man vælge?
Hvilken tagrende skal man vælge? ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Hvilken tagrende skal man vælge? »

Hvilken tagrende skal man vælge?

Fugt i huset er noget, ingen ønsker. Derfor er det rigtig vigtigt, du investerer i nogle tagrender, der beskytter huset mod de store mængder nedbør, vi modtager i Danmark. Tagrenden beskytter husets facade, døre, vinduer og sokkel, så der ikke løber vand ned langs dit hus og derigennem laver fugtskader. Men hvilken slags tagrende skal du vælge? Hvad holder bedst? Hvad er bedst for budgettet? Læs mere om alt dette nedenfor.

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu Jeg har allerede en profil - login her
Del
Fjern favorit

Tagrender laves typisk i fire materialer

Tagrender produceres i stål, plast, zink og kobber. Det er de mest gængse typer, og det er dem, der er nemmest at få fat på.

Før i tiden monterede en blikkenslager tagrenderne, da han skulle svejse metallet sammen. I moderne tid er man dog gået over til at lime eller klikke rørene sammen, hvis de er lavet af stål eller aluminium. Når du skal vælge en ny tagrende, er det vigtigt, du overvejer afvandingskapaciteten. Du kan online regne dig frem til, hvilket materiale og hvilken størrelse din tagrende bør have.

Ståltagrenden

Ståltagrenden er den stærkeste tagrende, du kan anskaffe dig. De kommer i mange forskellige farver. Typisk monteres tagrender af stål ved, at du eller en arbejder klikker de forskellige dele sammen. Ståltagrenden er rimelig prisvenlig.

En tagrende af stål får patina med tiden, hvor den går fra blank sølvgrå til en mere mat, mørk grå. Ståltagrenden er stærk, men den kan ruste med tiden. Bor du tæt på kysten, bør du ikke vælge en ståltagrende - den kan nemlig ikke tåle havgus eller saltvandståge.

Plasttagrenden

En mulighed, som engang var meget populær, men som i dag er sakket lidt bagud, er plasttagrenden. Den er slidstærk og holder i mange år, og så fås den i mange forskellige farver. Den kan klare de fleste vejrmæssige forhold, hvorfor den holder sit udseende i mange år.

Plasttagrenden patinerer typisk ikke. Plasttagrenden er dog svær at reparere, hvis der skulle komme huller i den, og så tåler den ikke hårde stød eller skub.

Zinktagrenden

En zinktagrende er meget slidstærk og holder i mange år, hvorfor den er en smule mindre prisvenlig, end stål- og plasttagrender er. Zinktagrenden er modstandsdygtig over for alt vejr - også ved kystområder.

Zink får patina igennem årene, som kan ses på farven. Nyopsatte tagrender af zink er blanke, men med patina bliver de til en grå med blåt skær.

Kobbertagrenden

Kobber har været en mere eksklusiv løsning igennem tiden, da der ikke var så meget kobber tilgængeligt. I dag er det blevet mindre eksklusivt, hvorfor flere og flere får dem loddet eller limet omkring deres hus. Alligevel skal du regne med, at du skal have en betydelig større mængde penge ud af lommen, hvis du vælger en sådan tagrende.

Tagrender af kobber har en lang levetid, da de er modstandsdygtige over for nedbør, vind og lignende. Det smarte ved kobber er, at mos, alger og andet vækst ikke kan leve derpå.

Kobbertagrender får også patina med tiden, som bliver til en mere brunlig farve, og efter et par år bliver de grønne af ir.

Beregn en pris på nyt tag på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo