facebook tracking pixel
Hvilke typer badeværelsesgulv er der at vælge imellem? Det mest almindelige valg til badeværelsesgulv er fliser og klinker i forskellige typer. Herudover kan du eksempelvis vælge vinyl, ædeltræ eller terrazzo. Hvad er terrazzogulv? Terrazzogulve har et unikt mønster, da de støbes på stedet. Terrazzo består af cement blandet med små sten af granit, grus, kalksten, marmor el. lign Kan man have trægulv på badeværelset? Træ er langtfra et optimalt valg som badeværelsesgulv, da det ikke er modstandsdygtigt over for hverken snavs eller fugt. Vil du gerne have trægulv på badeværelset, skal du være forberedt på at skulle gøre gulvet vandtæt. Trægulv skal lægges og klæbes fast oven på et vandtæt gulv.
Din guide til at vælge gulv på badeværelset – hvad skal ...
Din guide til at vælge gulv på badeværelset – hvad skal du vælge? ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Din guide til at vælge gulv på badeværelset – hvad skal du vælge? »

Din guide til at vælge gulv på badeværelset – hvad skal du vælge?

Er du ved at få renoveret dit badeværelse, eller drømmer du om at få lagt et nyt badeværelsesgulv? Så er det vigtigt, du tager det rette valg. Badeværelsesgulvet er nemlig en meget vigtig del, når det kommer til badeværelsets udseende og indtryk. Her i artiklen dykker vi ned i hvilke muligheder, du har, når det kommer til at vælge gulv på dit badeværelse.

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu Jeg har allerede en profil - login her
Del
Fjern favorit

Hvad skal du vide, inden du går i gang?

Du har mange muligheder, når du skal vælge gulv på dit badeværelse, men samtidig skal du være obs på, hvad dansk lovgivning siger i forhold til det at vådrumssikre. Vådrumssikring er nemlig et krav på alle badeværelser.

Det er en god idé på forhånd at overveje, hvilke behov og forventninger du har til dit badeværelsesgulv.

Tænk eksempelvis over:

  • Hvor meget plads, du har at gøre med.
  • Hvad, der kan lade sig gøre i praksis.
  • Hvor ofte og hvor meget, du er villig til at skulle gøre rent.

Den mest almindelige gulvløsning på badeværelset er naturligvis fliser eller klinker i forskellige materialer. Er du ikke til fliser eller klinker, kan du dog også få gulvbelægning i form af vinyl, ædeltræ eller terrazzo.

Hvilke forskellige slags gulve kan du vælge mellem?

Keramiske gulvfliser er et meget populært valg

Keramiske eller glaserede gulvfliser er et godt valg, da de både afviser skidt og vand. De keramiske fliser kan se ud på mange forskellige måder, så du har rigeligt at vælge imellem, hvis valget lander på den her slags fliser.

Granitgulv har en god holdbarhed

Vælger du granitgulv, får du et slidstærkt og hårdt gulv. Granit kan fås med forskellige finishes, herunder matslebet og poleret, og så kan det sagtens tåle afkalkningsmidler.

Marmor er et mere sart valg

Marmorgulve kræver lidt mere vedligehold, end hvis du vælger keramiske fliser eller granit. Du kan behandle marmorgulv med voks, som gør det sværere for fugt og fedt at trænge igennem gulvet. Behandler du ikke dit marmorgulv, vil det relativt nemt kunne suge snavs og vand til sig.

Skifer er et mere besværligt valg

Skifer er ikke det bedste valg til badeværelset, når det kommer til det praktiske aspekt. Det kan ikke tåle afkalkningsmidler, og så suger det nemt snavs og vand til sig. Du kan dog forsegle skifergulve, så de bliver nemmere at rengøre.

Terrazzo er et unikt valg

Med terrazzogulve får du et unikt mønster, da terrazzogulv støbes på stedet. Terrazzo tåler ikke afkalkningsmidler, men overfladen kan dog slibes og poleres, så den igen bliver flot.

Beklædning med PVC eller vinyl er godt til små badeværelser

Vinyl- eller PVC-beklædning på badeværelset er en god løsning til dig, der ikke er vild med fliser, eller hvis du i forvejen ikke har meget plads at gøre med. Dog kræver den her slags gulv, at alle samlinger svejses.

Trægulve kræver omhyggelig vedligehold

Træ er et kontroversielt materiale på badeværelset, da det ikke ligefrem er modstandsdygtigt over for hverken snavs eller fugt. Vil du gerne have trægulv på badeværelset, skal du være forberedt på at skulle gøre gulvet vandtæt.

Trægulv skal lægges oven på et færdigt og vandtæt gulv, som enten er belagt med fliser eller vinyl. Herpå skal træet klæbes fast.

Få hjælp fra en professionel, hvis du er i tvivl

Har du svært ved at finde ud af, hvad du skal vælge? Så kan du med fordel få hjælp af en professionel tømrer eller arkitekt. Vedkommende kan fortælle dig om de praktiske og æstetiske fordele ved de forskellige slags gulve.

Han eller hun kan også komme med et eller flere bud på, hvad der vil være den bedste løsning til netop dit badeværelse.

Beregn pris på nyt badeværelse på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo
Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send