facebook tracking pixel Det skal du vide, når du maler med epoxy
Det skal du vide, når du maler med epoxy ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Det skal du vide, når du maler med epoxy »

Det skal du vide, når du maler med epoxy

Epoxy bliver et mere og mere populært valg, når det gælder gulve. Ud over at have en flot, ensartet overflade, der er nem at rengøre, har epoxygulv en særligt god, robust holdbarhed. Epoxygulve kan tåle meget slid, hvilket gør det til et godt valg i mange familiehuse. Du kan selv male med epoxy. Men det kræver et godt stykke forarbejde samt omtanke, mens du maler. I artiklen her har vi samlet alt, du skal tænke over, når du maler med epoxy.

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu Jeg har allerede en profil - login her
Del
Fjern favorit

Du skal følge en bestemt rækkefølge

Det er vigtigt, at du er grundig og laver arbejdet i den rigtige rækkefølge, når du maler med epoxy. Men du skal samtidig også være opmærksom på, at du ikke trækker arbejdet i langdrag. Epoxymaling størkner nemlig forholdsvist hurtigt.

Når du har rørt de to komponenter i epoxymaling sammen, skal det første lag påføres inden for en times tid – nogle producenter skriver 50 minutter, mens andre skriver en-to timer. Du kan derfor ikke vente for længe med at gå i gang, når du først har åbnet malingen.

Epoxymaling skal rulles ud i to lag, hvilket skal ske inden for cirka et døgn. Når det første lag er tørt, skal lag nummer to påføres – i hvert fald inden for 20-24 timer.

Forbered dit gulv, før du maler med epoxy

Epoxymaling kan ikke fylde huller og revner ud. Det kan heller ikke lime brædder, laminat eller lignende sammen. Du skal derfor huske, at du, når du maler med epoxymaling, skal behandle dit underlag grundigt først.

Gulvet skal rengøres og slibes

Uanset typen af gulv, du vil male med epoxymaling, skal du rengøre det grundigt først. Derefter skal du slibe det, så overfladen bliver mat, og epoxyen kan hænge fast. Er der revner eller sprækker i dit gulv, skal du fylde dem ud med spartel først.

Skal du male epoxy på et gulv, som ikke har været malet før, bør du give det en epoxyprimer eller tilsvarende.

Vil du have epoxymaling på dit nye betongulv?

Har du lagt et helt nyt betongulv, som du vil male epoxymaling på, skal du lade betonen hærde fuldstændig.

Nogle producenter angiver, at det tager en uge ved 20 grader. Andre anbefaler at lade det tørre i seks-syv uger. Du skal derfor kigge på producentens anvisninger.

Hold øje med temperaturen og luftfugtigheden, og luft ud

Når du skal male med epoxymaling, skal temperaturen i rummet være mindst ti grader. Samtidig må den ikke være for høj.

Det samme gælder for luftfugtigheden. Den må ikke være for høj, mens du arbejder, eller mens malingen tørrer. Luftfugtigheden må ikke overstige 80 %.

Det er vigtigt, at der er en god udluftning i rummet, når du maler med epoxymaling. Det gælder både undervejs, og mens det tørrer.

Du skal overholde tørretiden

Tørretiden er gennemsnitligt 12-24 timer ved 20 grader eller højere. Derefter vil gulvet være gangbart – men stadig ikke helt hærdet. Det er først helt hærdet efter en uge ved 23 grader.

Overholdes tørretiden ikke, vil gulvet “nappe” i strømper og lignende, når du går på det.

Følg altid sikkerhedsanvisningerne, og husk: Pas på dig selv

Du skal altid huske at følge sikkerhedsanvisningerne, når du maler med epoxymaling. Dem kan du læse direkte på produkterne eller hos den pågældende producent.

Den ene af komponenterne, der bruges i epoxy, er ætsende. Du skal derfor beskytte din hud og dine øjne, mens du arbejder. Det gør du ved at anvende handsker, overtræksdragt og briller, mens du maler.

Beregn en pris på en maler på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo
Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send