Find den helt rigtige isolatør

Prisvindende isolatører i hele landet. Find en isolatør nær dig - det er gratis og uforpligtende. Start med dit postnummer.

search-arrow

Nyttigt at vide om en isolatør

Uddannelse

Det tager mellem 3 år og 9 mdr til 4 år og 3 mdr at blive uddannet teknisk isolatør. Disse år fordeles på et skoleforløb på en erhvervsskole og praktik i en virksomhed.

Autorisation

Det kræver ingen autorisation at arbejde som isolatør. En del producenter af isoleringsmaterialer tilbyder dog at isolatørerne kan blive autoriseret i at arbejde med deres produkter.

Brancheforeninger

De fleste isolatører er medlem af en brancheforening med en tilhørende garantiordning, der sikrer dig som kunde, hvis der er fejl og mangler ved det udførte arbejde.

Isolatør

Synes du, at din varmeregning er høj? Eller oplever du at der er steder i dit hus, hvor det trækker? Så er det nok en god ide at få tjekket om dit hus trænger til at blive isoleret eller efterisoleret. Ikke alene er der ofte gode penge at spare på varmeregningen ved at få isoleret, men du får også et bedre indeklima.

Der findes flere typer af isolering; loftisolering, hulmursisolering og krybekælderisolering. Fælles for dem alle er at de alle hjælper dit hus med at holde på varmen, så du kan spare penge på varmeregningen. Isolering er altså ofte en god investering, der relativt hurtigt tjener sig selv hjem. Ved alle tre isoleringsformer vil du ofte kunne mærke en forskel med det samme.

Typer af isolering

  • Loftisolering: Er dit loft ikke isoleret kan det koste dig rigtig mange penge på varmeregningen. Varme søger opad, og er dit loft ikke isoleret forsvinder den ud gennem taget. Derfor er det en god ide at tjekke om dit loft er isoleret. Er det mere end 10 år siden dit loft er blevet isoleret, ligger der formentlig ikke nok isolering tilbage, og du bør overveje efterisolering.
  • Hulmursisolering: Er dit hus bygget før 1960, så er det højst sandsynligt bygget med en indvendig mur og en udvendig mur, hvorimellem der er et hulrum. Hvis ikke dette hulrum er isoleret kan det betyde træk fra væggene og en højere varmeregning. Ved en hulmursisolering indblæses isoleringsmateriale i dette hulrum. Det er en nem, billig of effektiv form for isolering, der ofte har tjent sig hjem på 3-4 år.
  • Isolering af krybekælder: Har du kolde gulve om vinteren, og er dit hus af ældre dato? Så har du sandsynligvis en krybekælder, der trænger til at blive isoleret. Krybekælderisolering kan lade sig gøre i huse hvor der findes et hulrum under gulvet, som ældre huse ofte har.

Isoleringsmaterialer 

De mest almindelige og udbredte isoleringsmaterialer er:

  • Stenuld er populært at anvende, da det er en billig mineraluld med god isoleringsevne, den er billig og kan ikke brænde.
  • Glasuld er som stenuld et mineraluldsprodukt, som isolerer effektivt, er ubrændbart og optager ikke fugt.
  • Polystyren (flamingo) har en god isoleringsevne og findes både som plader og kugler. Kan anvendes til hulmursisolering.
  • Papiruld isolerer effektivt og er brandsikkert. Det er miljøvenligt, da det er fremstillet af genbrugsaviser, der er tilsat mineralske salte.

Derudover findes der en række alternative isoleringsmaterialer til de ovennævnte traditionelle materialer. Halm, træfiber, hør og perlite kan nemlig også bruges til isolering og efterisolering. Hvert isoleringsmateriale har sine fordele og ulemper og nogle enkelte stiller meget specifikke krav til hus-konstruktionen. Overordnet har de fleste en rigtig god isoleringsevne og er miljøvenlige, men er som regel også mindre brandsikre. Da mange af dem er biologisk nedbrydelige, holder de desværre heller ikke lige så længe som traditionelle isoleringsmaterialer. Undersøg altid et alternativt isoleringsmateriale grundigt, og sørg for at få valid dokumentation for produktet f.eks. om det er kvalitetssikret, omfattet af garantiordninger og hvad er andres erfaringer.

Kan du selv isolere? 

Om du selv kan isolere afhænger meget af hvilken isoleringsform det drejer sig om. Hvis der er tale om loftsisolering med måtter eller ruller, kan du godt kaste dig ud i at gøre det selv. Både isoleringsmåtter og ruller er forholdsvis nemme at arbejde med – du skal dog forvente at det kommer til at svine en del. Derudover, skal du skal være omhyggelig med, at der ikke kommer revner og huller, da effekten så vil reduceres. Vigtigst af alt er at du får tjekket om dampspærren er i orden inden du går i gang. Hvis ikke, så skal den skiftes.

Du kan også vælge at få en professionel håndværker til lægge måtterne eller rullerne. Du skal typisk have fat i en tømrermester eller en virksomhed med speciale i at isolere. Ved at vælge en fagmand kan du spare tid, og du sikrer dig, at arbejdet bliver udført korrekt og efter gældende regler.

Hvis du vælger at få indblæst løst isolering, skal du have et isoleringsfirma til det. Det er en relativ enkel opgave for dem, fordi de har maskinerne til det. Er der tale om hulmursisolering, så skal du også have fat i en fagmand.

Garanti giver tryghed

Mange af de håndværkere der isolerer, om så det er tømrere eller deciderede isoleringsfirmaer, er med i en brancheforening med en tilhørende garantiordning. Garantiordningen er din sikkerhed som kunde, hvis der er fejl eller sjusk ved isoleringsarbejdet, og du og håndværkeren ikke kan løse det indbyrdes. I det tilfælde kan sagen indbringes for et ankenævn. Garantiordningen træder i kraft, hvis du får medhold i sagen men håndværkeren ikke efterlever den kendelse der er afsagt.

En af de mest udbredte garantiordninger blandt danske håndværkere er Dansk Håndværks Håndværkergaranti, som du kan læse mere om her.


Få op til 3 gratis tilbud fra håndværkere

Du får svar indenfor kort til

Vi kvalitetssikrer opgavens detaljer

Gratis og uforpligtende

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Træsommerhus i 3220 Tisvildeleje ønskes forlænget med ca. 3,5 m og 5 m i bredden, skal alene bruges til soveværelser. Der er skråt tag med teglsten og der skal opvarmes med el-varme.
Skal udføres i august 2020.

Boligejernes anbefalinger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}