Overvejer du et nyt tegltag?
Få tips, viden og priseksempler her

Velkommen til håndværker.dk’s guide om tegltag. Her kan du læse om de forskellige tegltyper, priser, eksperternes råd, og hvad du ellers bør vide, inden du går i gang.

Overvejelser omkring nyt tegltag

Tegl er en populær tagbelægning i Danmark. Et nyt tegltag er flot og holdbart, hvis det er lagt korrekt, og det kan således være med til at sikre en god salgsværdi på huset.

Her er de vigtigste overvejelser, du skal igennem.

  • Kan dit hus holde til et tungt tegltag?
  • Hvad må prisen være?
  • Hvad er den rigtige type tegl?
  • Hvilket fabrikat skal du vælge?
  • Kan andre tagtyper være ligeså gode – eller bedre?
Tegltag er et tungt tag. Derfor skal du sikre dig, at tagkonstruktionen er i orden. Hvis du ikke har haft tegltag eller en anden form for tungt tag på før, er det allerbedste at få lavet en beregning på tagkonstruktionen af en fagmand.
Stephen Høyer - Høyer Byg A/S
Stephen Høyer
Høyer Byg A/S

Hvad er prisen på et nyt tegltag?

Prisen på et nyt tegltag afhænger af flere faktorer – prisen pr. tagsten, tagarealet og tagets kompleksitet. Her kan du se, hvad nogle konkrete projekter løb op i:

Saddeltag
Tag med B&C tegl
300 m2 tegltag inkl. kvist og Velux ovenlysvinduer. Til taget er der anvendt røde B&C tegl.
Varighed: 4-6 uger
Pris: ca. 375.000 kr. ekskl. moms
Se projektet
Fladt tag
V. Meyer tegltag
95 m2 tag med teglsten af typen Creaton Natur (rød) fra V. Meyer samt Velux tagvinduer og Rheinzink zinktagrender og nedløbsrør.
Varighed: 1 uge
Pris: ca. 100.000 kr.
Se projektet
Mansardtag
Tag med IBF tagsten
IBF tegltag inkl. Rainline tagrender, Velux ovenlysvinduer og Ivarplank vindskeder.
Varighed: ca. 2 uger
Pris: ca. 150.000 kr.
Se projektet
Valmtag
Saddeltag med Randers Tegl
Saddeltag med sorte engoberede lertegl fra Randers Tegl inkl. to kviste, Velux vinduer, Plastmo tagrender, efterisolering m.m.
Varighed: 8 uger
Pris: ca. 475.000 kr.
Se projektet
tagrende

Fordele og ulemper ved et tegltag

Fordele

  • Et flot, klassisk udseende
  • Lang levetid (50-70 år)
  • Lydabsorberende

Ulemper

  • Relativ høj pris pr. m2
  • Kræver en vis vedligeholdelse
  • Tungere end de fleste andre tagtyper. I visse tilfælde skal tagkonstruktionen styrkes for at kunne bære et tegltag.

Hvilke typer tegl kan du få?

Du har flere udformninger, overflader og farver at vælge imellem, når det gælder tegl.


Vinge eller fals?

Vingetagsten (til venstre) er den klassiske danske teglsten. Enkel, med en flot dyb bue og vingen der går ind over den forudgående tagsten. Falstagstenen (til højre) er i dag den mest anvendte teglsten. De er formpressede, har en glat overflade samt false der sørger for at samlingen mellem tagstenene slutter tæt. Falstagsten fås i mange former bl.a. også vingeform. Om du vælger den ene eller den anden type, er mest et spørgsmål om det udtryk, taget skal have.

Vingetagsten er den klassiske danske teglsten. Enkel, med en flot dyb bue og vingen der går ind over den forudgående tagsten. Falstagstenen er i dag den mest anvendte teglsten. De er formpressede, har en glat overflade samt false der sørger for at samlingen mellem tagstenene slutter tæt. Falstagsten fås i mange former bl.a. også vingeform. Om du vælger den ene eller den anden type, er mest et spørgsmål om det udtryk, taget skal have.


Vingetagsten
Falstagsten
Rød naturtegl
Naturtegl
Naturtegl uden overfladebehandling er meget udbredt i Danmark – særligt den røde udgave, der passer til langt de fleste hustyper. Den fås også i blåsort. Overfladen på denne tegltype er mat og reflekterer ikke sollyset.
Glaseret sort tegl
Glaseret tegl
En anden populær tegltype er glaseret tegl, der særligt egner sig til klassiske villaer og palæer. Glaseret tegl er flot, men passer ikke til alle hustyper – f.eks. kan det i nogle tilfælde virke malplaceret på almindelig enfamiliehuse. Glaseret tegl har en blank overflade, der reflekterer sollyset, så tænk på, om naboerne kan blive generet.
Sort engoberet tegl
Engoberet tegl
Endelig er der engoberet tegltag. Det minder om glaseret tegl, men har fået en overfladebehandling, der er mat og dermed mindre reflekterende. Engoberet tegl kan derfor være en god løsning, hvis du har naboer.

Må du lægge nyt tegltag selv?

Ja – men tænk dig godt om, inden du går i gang. Det kræver en del teknisk indsigt og snilde at lægge et tegltag korrekt.

Vi anbefaler, at du bruger en erfaren håndværker til opgaven. Betragt merudgiften som en investering i et håndværksmæssigt perfekt tag, der sparer dig for ærgrelser og bekymringer.

Vælg en god håndværker til at lægge dit tegltag. Det er en kompliceret opgave, der kræver erfaring og teknisk indsigt for at blive løst perfekt.

Find den helt rigtige håndværker her på håndværker.dk. Her kan du se billeder af tagprojekter, forskellige håndværkere har udført, og du kan læse andre kunders vurderinger af deres arbejde. Klik her og søg nu.

Håndværker der lægger tag
Find håndværker
Find den helt rigtige håndværker til at lave dit tegltag

Inden du henter tilbud på nyt tegltag

Mange håndværkere er vant til at give et overslag ud fra en løs beskrivelse af projektet. Men gør dig selv og din håndværker den tjeneste at tænke alle detaljer godt igennem, inden du beder om et tilbud på et nyt tegltag.


Det hjælper håndværkeren, så han kan udregne et mere præcist tilbud til dig. Og du minimerer risikoen for negative overraskelser senere hen.


Derfor, tænk dit tagprojekt godt igennem og beskriv tydeligt:

  • Hvad du skal have løst (gå i detaljer og beskriv, hvilken type tegl du ønsker, og om du vil have ovenlysvinduer, kviste, tagrender el.lign. inkluderet i tilbuddet)
  • Hvornår arbejdet skal stå færdigt
  • Eventuelle ønsker til specifikke materialer (skal tagrenderne f.eks. være af zink?)

Hvis du ikke har en fornemmelse af, hvordan opgaven kan løses, så spørg håndværkeren om løsningsforslag. En erfaren håndværker vil ofte kunne komme med alternativer til de løsninger, man umiddelbart forestillede sig.


Inden du går i gang med at indhente tilbud, bør du gøre dig klart, hvad opgaven nogenlunde indebærer for dig mht. økonomi. Du bør også sætte dig ind i, hvilke forholdsregler du skal tage, inden du sætter din underskrift på et tilbud og dermed binder dig.


Hent vores gratis guide til håndværkeraftaler

Vi har udarbejdet en gratis guide til aftaler med en håndværker. Du kan downloade den ved at klikke her.




Gratis guide til klare aftaler med din håndværker - kom godt i gang med dine opgaver i jus eller have, hent guide her

Alternativer til tegltag

Har du overvejet, om en anden type tagbelægning kunne være en løsning? Prøv f.eks. at kigge nærmere på:

Ståltag
Ståltag
Ståltag
Tagpap
Tagpap
Tagpap
Eternittag
Eternittag
Eternittag
Skifertag
Skifertag
Skifertag

Ståltag?

Bliv klogere på ståltag som er et moderne alternativ til det klassiske tegltag
Læs mere her

Ståltag?

Bliv klogere på ståltag som er et moderne alternativ til det klassiske tegltag
Læs mere her

Ståltag?

Bliv klogere på ståltag som er et moderne alternativ til det klassiske tegltag
Læs mere her