Ny tagkvist?
Få viden, inspiration, og gode råd her

Overvejer du en tagkvist? Så læs med her, og få på blot 5 minutter et overblik over typer, fordele og priser
En kvist er en god løsning, hvis man ønsker mere lys i sin bolig. Derudover får man med en kvist typisk mere ud af sine m2, da en kvist kan få rummet til at virke meget større.
Lasse Nedergaard - Andersen & Nedergård Aps
Lasse Nedergaard
Andersen & Nedergård ApS

Hvilke typer kviste findes der?

Når du skal vælge den rette kvist til dit hus, er det vigtigt, at du både tænker over type, størrelse og design, således at kvisten harmonere til resten af huset.

Der findes mange forskellige typer af kviste, men her er de 3 hovedtyper:

Traditionel kvist
Traditionel kvist
Denne type kvist er den mest udbrede og monteres oven på tagkonstruktionen. Den traditionellekvist har typisk et selvstændigt lille tag samt et vindue, luge eller lille altan i fronten.
Taskekvist
Taskekvist
En taskekvist har en ensidig taghældning i samme retning som taget, og kræver derfor et stejlt tag. Hvis denne slags kvist fylder to tredjedele af tagets længde kaldes den en fabrikskvist.
Front- eller gavlkvist
Front- eller gavlkvist.
Både front- og gavlkvisten flugter med husets facade, og indgår derfor i husets facadeudtryk i modsætning til de andre typer af kviste, som placeres på tagfladen.

Hvad koster en kvist?

En ny kvist kan variere meget i pris, da de fås i mange forskellige udformninger, størrelser og designs. Derfor afhænger prisen også meget af de valg som du bl.a. gør dig i forhold til type og materialevalg. Derudover er det også vigtigt, at du overvejer hvilke funktioner, din kvist skal have samt det visuelle, så kvisten passer til resten af dit hus. Vi anbefaler, at du forhører dig om dine muligheder hos din lokale tømrer.

Det er oplagt at montere en kvist i forbindelse med et tagprojekt, da der skal ind og rodes ved tagkonstruktionen ved etablering af en kvist.

En kvist kan øge husets m2 og derfor være en god investering ift. husets værdi. Når du søger om tilladelse til etablering af en kvist hos kommunen, vil etageudvidelsen automatisk registreres, hvilket kan føre til en stigning i den offentlige ejendomsvurdering. Derfor vil der være mulighed for at hente en del af investeringen hjem, når du skal sælge dit hus.

Hvad koster en kvist
Prisen på en kvist kan variere utrolig meget, da der findes mange forskellige muligheder og størrelser. Man kan for eksempel få præfabrikerede kviste i et prisleje, der kan spænde fra 30.000 kr. til flere 100.000 kr. ex. montage.
Lasse Nedergaard - Andersen & Nedergård ApS
Lasse Nedergaard
Andersen & Nedergård ApS
Placering af kvist

Hvor skal kvisten placeres?

Da en kvist både skaber forandringer inde og ude, er det vigtigt at du placeret kvisten, så den skaber det bedste resultat begge steder. Den rette placering af kvisten betyder meget i forhold til lysindfaldet, og den ekstra plads som kvisten kan skabe i inde.

Derudover betyder placeringen af kvisten også meget for husets udvendige helhedsudtryk. Derfor er det vigtigt,at du placerer kvisten, så den skaber størst værdi for det indvendige rum, men rent visuelt stadig passer til dit hus.

Kvisten bør placeres bedst muligt i forhold til tagkonstruktionen. Dette gælder både i forhold tagsten og spær. En lokal byggesagkyndig, kan fortælle dig, hvor på taget du bør placere din kvist, eller om der er steder det ikke kan lade sig gøre. Hvis der f.eks. skal ændres i tagkonstruktionen og skæres i spærrerne for at skabe plads til kvisten, kan det være en større og mere omstændig opgave.

Kan jeg selv opsætte en kvist?

Ved opsætning af en kvist, er der en lang række forhold, som der skal tages højde, hvis der skal opnås et godt resultat.

For at undgå indtrængende vand der hvor kvisten monteres, er det vigtigt at man er opmærksom på revner og sørger for at inddækningerne udføres korrekt. Hvis arbejdet ikke bliver udført korrekt fra starten, kan det have store konsekvenser i form af fugt- og vandskader på huset og dets konstruktion, som kan blive en dyr og omstændig affære.

Derudover er det en mere omfattende affære, som kræver at man skal ændre i tagkonstruktionen. Til arbejdet kræves det også at man opstiller et stillads, for at have et godt fodfæste når man skal arbejde oppe i højderne

Vi anbefaler klart, at du benytter en professionel håndværker til at opsætte din kvist. Så er du sikker på at arbejdet bliver udført ordentligt, så du kan få glæde af resultatet i mange år.

Opsætning af kvist

Hvor?

Præfabrikerede eller selvbyggede kviste?

Når du skal have en kvist, kan du få en præfabrikeret kvist, som ”blot” skal monteres, eller du kan vælge at få en tømrer til at bygge den direkte på taget.

De præfabrikerede kviste laves færdige på et værksted eller en fabrik og skal derefter bare montres på taget. Du kan også få tømren til at lave den så den passer til netop dine ønsker og behov. Jo mere specialiseret ønskerne er, jo dyre bliver kvisten som regel.

Nogle producenter laver også de præfabrikerede kviste som ”saml-selv-kviste”, så du får leveret kvisten i flere større dele, som bare kræver at du selv samler den på stedet. Nogle af de præfabrikerede kviste er lidt dyre end de kviste, som bygges på stedet. Derimod er de præfabrikerede kviste oftest lidt nemmere at montere, da de er samlet nede på jorden og ikke oppe i højderne, hvor det kan være mere besværlig at arbejde.

Love og regler

Inden du går i gang, skal du søge om en byggetilladelse hos kommunen, da en kvist øger etagearealet på dit hus.

Derudover er det også vigtigt, at du via kommunen tjekker lokalplanen for netop dit område, da den kan indeholde regler om for eksempel etablering af kviste eller brug af noget specifikt byggemateriale.

Hvis du bor i et fredet hus, er det meget vigtigt at du får tilladelse fra Kulturstyrelsen til at foretage ombygninger eller ændringer på din bolig.

Nye ovenlysvinduer?

Få inspiration, viden og gode råd her
Læs mere her