Varmetillæg - kan du få det?
Er du nysgerrig på, om du kan få varmetillæg til din bolig? Læs med her og bliv klogere på reglerne. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Varmetillæg - kan du få det? »

Varmetillæg - kan du få det?

Bor du til leje i en bolig, eller ejer du en bolig, er det en god ide at sætte dig ind i hvilke former for tillæg og støtte, du kan få. De fleste er mere eller mindre bekendte med boligstøtte, men har du nogensinde hørt om varmetillæg?

Det er faktisk sådan, at nogle borgere har ret til varmetillæg, og der kan være mange penge at spare på dine boligydelser med varmetillæg. Læs med her og bliv lidt klogere på, hvem der er berettiget til at modtage varmetillæg, og hvordan du søger om det.

Er du pensionist, skal du læse med her

Er du stoppet på arbejdsmarkedet, kan du nyde tilværelsen som folkepensionist. Desværre betyder en pensionisttilværelse for nogen, at de har en lavere indkomst, end de havde, da de stadig var på arbejdsmarkedet.

Derfor kan folkepensionister med lav indkomst og store udgifter til varme få et varmetillæg fra kommunen. På den måde bliver huslejen langt mere overkommelig for de fleste, og der bliver plads til rent faktisk at kunne nyde tilværelsen uden for arbejdsmarkedet.

Kun for de dårligst stillede

Du kan desværre ikke forvente, at du er berettiget til varmetillæg, blot fordi du ikke har den samme høje indkomst, som da du var på arbejdsmarkedet.

Varmetillæg er kun for de pensionister, der er dårligst stillede. Tillægget er baseret på din personlige tillægsprocent, som går fra 0-100. Er din tillægsprocent på 100, får du det højeste varmetillæg, og er den på 0, får du intet.

Varmetillægget justeres selvfølgelig op eller ned, alt afhængig af hvor stor eller lav din tillægsprocent er.

Varmetillæg er også for førtidspensionister

Nogle førtidspensionister kan også få varmetillæg, men det gælder kun, hvis du er blevet tildelt førtidspension efter reglerne fra før januar 2013. Vær opmærksom på det, før du som førtidspensionist forsøger at søge varmetillæg til din bolig.

Grundlæggende betingelser for varmetillæg

Der eksisterer nogle helt grundlæggende betingelser for varmetillæg, og de er som følger:

  • Du skal som pensionist eller førtidspensionist ansøge Udbetaling Danmark om varmetillægget.
  • Dit varmetillæg vil blive udbetalt sammen med dine øvrige pensionsydelser.
  • Størrelsen på dit varmetillæg afhænger af din personlige tillægsprocent.
  • Varmetillæg er tiltænkt udgiften til opvarmning; herunder el, gas, olie og opvarmning af vand. Ikke andre udgifter som eksempelvis vedligeholdelse.

Det er en god ide at henvende dig til borgerservice, hvis du har spørgsmål til de grundlæggende betingelser.

Dét skal du være opmærksom på

Der er mange faktorer, der kan have indflydelse på dit eventuelle varmetillæg, og det er vigtigt at være opdateret på disse. Sker der ændringer i dine boligforhold, sker der ofte en efterregulering af dit varmetillæg.

Er der flere logerende i din bolig, skal den anden beboers dokumenterede varmeudgifter fratrækkes beregningsgrundlaget. Bor du med en ægtefælle eller samlever, er der selvfølgelig kun et beregningsgrundlag.

Bor du i en boligforening med kollektiv varmeforsyning, gælder der særlige regler, som du skal tale med borgerservice eller Udbetaling Danmark om.

Beregningsgrundlaget er gennemsnittet af de seneste tre års udgifter til varme. Kan udgifterne ikke fremfindes, laver man et skøn og laver en ny beregning, så snart det er muligt. Derfor kan du godt forvente, at der vil ske en lille justering i dit varmetillæg.

Få hjælp af nogen, der ved meget mere om varmetillæg

Det hele kan sagtens forekomme en anelse uoverskueligt, men du skal ikke være bekymret. Der er heldigvis nogen, der har sat sig meget mere ind i reglerne for varmetillæg, som hellere end gerne vil hjælpe dig. Kontakt borgerservice og få svar. Har du spørgsmål til en specifik udbetaling, er det Udbetaling Danmark, du skal have fat i.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

Du får svar indenfor kort tid

Håndværkere i hele landet

Gratis og uforpligtende

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send