Skal du fjerne mos på taget? ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbogindex »
  3. Skal du fjerne mos på taget? »

Skal du fjerne mos på taget?

Hvis du har et betontag eller bølgeeternittag, har dit tag højst sandsynligvis mos på sig - måske har du endda oplevet et komplet farveskift fra mørkt til grønt. Alger, lav og mos lever på tag, som er fugtige, og betontagsten og bølgeeternitplader suger nemmere fugt til sig, end for eksempel teglsten gør.

  • Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu → Jeg har allerede en profil - login her →
Del
Fjern favorit

Hvad er mos egentlig - og hvorfor kommer det?

Mos er sporedannende planter, som kan se ud på mange forskellige måder. Mossen består af blade og skiver samt stængler, der sætter sig fast på tagfladen. Mos optager vand igennem de blade, det består af, hvorfor det lever meget godt i nedbørsrige Danmark. 

Taghældning er af afgørende betydning

Har dit tag en lav hældning, er det sværere for vand og fugt at løbe væk, og derfor gror mos bedre og mere hyppigt på disse tage. En lille taghældning defineres typisk ved, at der er under 25 graders hældning. 

Ud over hældning er tagflader, som er fyldt med skygge og vender mod nord, mere udsatte, når det kommer til voksende mos. 

Skader mos, alger og lav dit tag?

Mos har ikke hverken nedbrydende eller skadelig effekt på de materialer, de hæfter sig ved - dette gælder også tagbelægninger. En dybdegående undersøgelse fra Teknologisk Institut har derfor konkluderet, at alger og mos ikke minimerer et tags holdbarhed. 

Det vil sige: Du skal ikke fjerne små mængder mos på dit tag. Det er uskadeligt for tagbelægningen. De største mospuder bør du dog fjerne af hensyn til, at der ikke kommer vand ind under din tagbelægning.

Æstetisk kan man dog tale om en skade. Hvis årsagen til mosset er en lav hældning, kunne en af løsningerne være at ændre i denne hældning med få grader. 

Hvis der forekommer store puder af mos på dit tag, suger de meget vand til sig, og det kan i de værste tilfælde betyde, at der kommer vand ind under tagbelægningen. Fjerning af større puder mos er en stor del af vedligeholdet af dit tag. 

Tøm dine tagrender

Hvis du har meget mos på dit tag, skal du for eksempel tømme dine zinktagrender oftere, fordi mosset kan tilstoppe dem. 

Sådan fjerner du mos fra taget

Tommelfingerreglen er at fjerne de store mospuder, og derfor skal du ikke fjerne alt mos på dit tag. Når du fjerner de større puder mos, må du aldrig gøre det mekanisk med for eksempel en højtryksrenser - så skader du dit tag permanent. 

Mos kan heldigvis fjernes nogenlunde ligetil med håndkraft. Der findes få produkter, som kan fjerne mos, som er godkendte og lovlige i Danmark. Dette kan du finde ud af via Miljøstyrelsens hjemmeside.

Skulle det være sket, at mosset er begyndt at løfte dele af din tagbelægning, da det har vokset sig derned under, er du nødt til at gøre noget. I sådan et tilfælde er det ikke altid til at fjerne mosset med håndkraft, og så kan du blive nødt til at kontakte en professionel, som kan fjerne tagstenene midlertidig, så du kan komme til at fjerne mosset.

Undgå vinterhalvåret, og rens i sommermånederne

Fra juni til september kan du rense dit tag med en stiv kost og lidt vand. Det er bedst at rense tag i disse måneder, da der ikke er samme risiko for at falde på taget, som der er i de glatte vintermåneder.

Beregn en pris på nyt tag på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

Start med en opgave og udfyld detaljerne via få nemme trin

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo