Sådan renoveres en skorsten - 5 overskuelige trin
Du behøver ikke at rive en ødelagt skorsten ned. Du kan renovere den i stedet. Klik her og få vores guide til, hvordan du renoverer din skorsten. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Sådan renoveres en skorsten - 5 overskuelige trin »

Sådan renoveres en skorsten - 5 overskuelige trin

Har din skorsten fået skader, så du overvejer at rive den ned og bygge en ny? Det er faktisk ikke nødvendigt - du kan renovere den i stedet. Her i artiklen har vi samlet en række af gode råd til dig, som du kan bruge, når du skal have renoveret din skorsten. Det er nemlig en længere proces, som kræver grundigt arbejde. Og det er vigtigt, at det gøres korrekt, da en beskadiget eller dårligt lavet skorsten kan få store konsekvenser.

Det er vigtigt, at en skorsten altid er i perfekt stand

Der er mange gode grunde til, hvorfor du bør være opmærksom på, om din skorsten er, som den skal være.

Med dens placering udenfor og øverst på huset er den nemlig meget udsat for påvirkninger fra det danske vind og vejr. Det er hårdt ved skorstenens materialer og giver derfor et behov for renovering med tiden.

Slid fra vind og vejr på en skorsten kan føre til:

  • Dannelse af revner i skorstenen
  • Knækkede, frostsprængte eller afskallede mursten
  • Ødelagt pudsoverflade
  • Fuger, der er gået i stykker

Skaderne kan medføre, at vand trænger ind i skorstenen, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for murværket og eventuelt hele huset. I værste fald kan en beskadiget mursten føre til brand og kulilteforgiftning i huset.

En skorsten kan både renoveres udvendigt og indvendigt

Indvendigt kan en skorsten renoveres ved, at der sænkes et specialbygget skorstensrør ned i den gamle skorsten.

Udvendigt kan du renovere din skorsten ved at arbejde med murværk. Det uddyber vi i de følgende trin.

Trin 1: Forberedelse og god sikkerhed

Det første, du skal gøre, er at leje eller bygge et solidt stillads og skaffe en stige. Du får nemlig brug for at have dine materialer lige ved hånden og i den rette højde, når du går i gang.

Vær altid helt sikker på, at både stillads og eventuelt stige står sikkert fast, da du ofte vil arbejde i meget høje højder.

Trin 2: Fjern skorstenens ødelagte mursten

Start med at udskifte de af skorstenens mursten, som er beskadigede eller ødelagte. Det er en svær procedure, fordi der er risiko for at beskadige de omkringliggende mursten. Du skal derfor  være meget forsigtig.

Et godt tip er at bore en række af huller tæt på hinanden i fugerne rundt om den ødelagte mursten. På den måde kan du nemt pille de ødelagte mursten ud.

Trin 3: Fjern skorstenens ødelagte fuger og mørtel

Herefter skal du fjerne gammel mørtel og fugemasse fra skorstenens murværk. Du skal kradse det ud, så fugerne mindst er 13 mm dybe bagefter.

Fej derefter murstenen, så al mørtel, fuge og støv fjernes fra alle dens flader, og den er klar til at blive muret.

Trin 4: Gå nu i gang med at mure skorstenen

Nu skal du i gang med at mure skorstenen.

Først skal du blande din mørtel op. Derefter skal du gennemfugte murværket med vand, så mørtlen kan binde. Du bør hele tiden være opmærksom på at vande murværket gennem hele processen. Så snart du fornemmer, at det er for tørt til, at mørtlen kan binde, skal det have mere vand.

Herefter skal hullerne fra de fjernede og ødelagte sten repareres, og derefter kan du gå i gang med at mure selve murstenene på.

Du skal arbejde nedefra og op. Du skal med hver mursten starte med at dyppe den i en spand med rent vand, hvorefter du lægger mørtel i hullet. Når det er gjort, kan du trykke stenen på plads i hullet.

Du kan tjekke, om den sidder, som den skal, ved at se efter, om den sidder helt stille, når du forsøger at bevæge den.

Sådan fortsætter du med de resterende mursten.

Trin 5: Fug skorstenen efter

Til sidst skal du fuge efter med et pudsebræt med mørtel. Det skal gøres både lodret og vandret, indtil alle fuger er fyldt helt op med mørtel.

Når mørtlen er tør, skal den vaskes af med rent vand og hvidtekost.

Et par dage efter kan du fjerne det overskydende cementvand fra skorstenen og afsyre den med saltsyre opblandet korrekt med vand.

Nu er din skorsten renoveret.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

Du får svar indenfor kort tid

Håndværkere i hele landet

Gratis og uforpligtende

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send