facebook tracking pixel Når du skal bygge til, skal du lave et budget. Jo mere p...
Så meget koster en tilbygning ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Så meget koster en tilbygning »

Så meget koster en tilbygning

Når du skal bygge til, skal du lave et budget. Jo mere præcist et budget, jo større er sandsynligheden for, at det ikke skrider. Men hvad skal en komplet tilbygning så koste? Alt efter indholdet af din tilbygning vil prisen variere - og den varierer meget endda. Det afhænger typisk også af, hvor i landet du befinder dig.

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu Jeg har allerede en profil - login her
Del
Fjern favorit

En tommelfingerregel er 15-20.000 kroner inklusiv moms per kvadratmeter i hovedstadsområdet, og så vil det typisk blive lidt billigere jo længere vestpå i landet, du er. I de 20.000 kroner er indregnet materialer og håndværkere. Men det er selvfølgelig et gennemsnit, da nogle tilbygninger vil være både billigere og dyrere i pris per kvadratmeter.

Hvorfor er nogle ting dyrere end andre?

Hvis tilbygningen eller 1. sal skal have køkken, bad eller begge, vil det trække meget op. Et køkken eller badeværelse vil være væsentligt dyrere, fordi der skal laves installationer til el og vand. Der skal købes og monteres hårde hvidevarer for ikke at tale om køkkenelementer.

Hvis det kun handler om værelser, vil prisen typisk være lavere, da der her hverken er tale om vådrum eller indkøb af hårde hvidevarer.

For det tredje vil valg af materialer selvfølgelig også have noget at sige, da eksempelvis marmor og naturskifer vil være langt dyrere end laminat og tagpap.

De her ting gør din tilbygning dyrere:

  • Hver gang der laves et hjørne
  • Et fast undertag er dyrere end undertag i baner
  • Dyr gulvbelægning
  • Dyre tagmaterialer
  • Store vinduespartier
  • Mange døre i ydervæggene
  • Ovenlys
  • Dyrt inventar

Hvad koster et nyt badeværelse eller køkken så?

Et badeværelse er det, der kaldes vådrum. Reglerne for, hvordan det skal indrettes, er meget præcise. Der er mange krav til fugtbestandighed og vandtæthed. Der skal typisk opsættes fliser, som koster mange penge. Derudover kræver det flere forskellige håndværkere inden for forskellige faggrupper, som også trækker prisen op.

Et nyt badeværelse kan nemt komme til at koste 150-250.000 kroner - uanset størrelsen. Ellers kan man sige, at det i kvadratmeterpris ligger mellem 25.000-30.000 kroner.

Et nyt køkken kan også meget nemt komme til at koste 150-200.000 kroner, da materialer og elementer hertil er dyre. Udgifter til hårde hvidevarer, rørføring med mere trækker prisen højt op.

Hvad koster ellers penge?

Det anbefales ofte, at du eller I hyrer en rådgiver i form af en entreprenør, arkitekt eller tredje, som kan hjælpe med at udarbejde materiale, beregne og rådgive. Det vil typisk også koste lidt penge, da en arkitekt ikke altid er billig i drift.

Alt efter hvor meget rådgivning du vil have, skal du lægge nogle penge. Med god rådgivning kan du spare mange penge, så det er her, du med god samvittighed kan betale. Rådgivere kan hjælpe med at nedsætte antallet af fejl. Du kan blive klogere på arkitektens rolle her - du kan også beregne pris på en arkitekt.

Man siger som endnu en tommelfingerregel, at byggestyring og projektføring kan løbe op i fem-ti procent af den totale byggesum. Det vil sige at indhente priser, styre tilbygningsarbejdet, få fagfolk til at lave tegninger med mere.

Al held og lykke med tilbygningen!

Beregn en pris på en tilbygning på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo