Ordbog

Sådan vælger du den rette hoveddør

Sådan vælger du den rette hoveddør ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbogindex »
  3. Sådan vælger du den rette hoveddør »

Sådan vælger du den rette hoveddør

Er din hoveddør trist at se på efter mange års slid fra vind og vejr? Så er det på tide med en ny model, der faktisk kan give hele dit hus et løft. Hoveddøren er trods alt det første, du og dine gæster modtages af, når I ankommer til dit hus.

  • Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu → Jeg har allerede en profil - login her →
Del
Fjern favorit

Så hvorfor ikke vælge en hoveddør, der både er flot, funktionsdygtig og holdbar? I denne artikel vil vi forsøge at klæde dig godt på, så du er klar til at købe din nye, flotte hoveddør, der får dit hus til at stråle. 

Sådan begynder du din proces

Det første, du skal gøre, når du indleder din søgen efter en ny hoveddør, er selvfølgelig at forholde dig til, hvordan stilen på dit hus er. Den stil skal meget gerne matche med din nye dør. 

Derudover skal du forholde dig til følgende:

  • Hvad skal størrelsen på din dør være?
  • Skal der være glas i din dør?
  • Skal den åbne ind eller ud?
  • Skal den være venstre- eller højrehængt?

Skil dig ud

Mange vælger en klassisk dør i hvid eller træ. Ønsker du at skille dig lidt ud, kan du jo gå med en hoveddør i en fræk, alternativ farve. Har du gule mursten, vil en mørk rød eller mørk grøn hoveddør være flot. 

Men tænk dig godt om. Det skal gerne være en farve, du ikke bliver træt af om få år. Gå gerne en tur i dit nabolag og få inspiration fra andre huse, før du beslutter dig. Det kan gøre dig klog på, hvordan du selv ønsker, udtrykket på dit hus skal være. 

Højre- eller venstrehængt hoveddør?

Som sagt, skal du tage udgangspunkt i din eksisterende dør. Er den venstrehængt, skal din nye dør være det samme og omvendt. 

Dog kan du sagtens ændre på det, hvis du synes, det ikke fungerer optimalt. Måske du har været irriteret over din højrehængte hoveddør længe? Nu har du muligheden for at skifte den ud med en venstrehængt model. 

Tag stilling til, om døren skal gå ind eller ud

Det samme gør sig gældende, når du skal beslutte, om døren skal gå ind eller ud. Har du en lille entré, vil en udadgående dør give dig væsentlig mere plads at boltre sig på i entréen. 

Har du en meget lille trappeafsats foran din dør, vil det derimod give meget god mening at lade døren åbne ind, så du ikke skal træde flere skidt ned, når den skal åbnes. Tænk dig om, før du beslutter dig.

Bemærk dog, at der er nogle huse, der har regler om, hvorvidt døre skal gå indad, udad, være venstre- eller højrehængt. Det gør sig især gældende ved fredede bygninger eller ved rækkehuse, hvor der er fælles vedtægter om udseende. 

Kvalitet og holdbarhed hænger ofte sammen

Når du skal vælge en ny hoveddør, skal du være opmærksom på, at billige døre ikke nødvendigvis er en god ting. 

Man betaler ofte for god kvalitet, men god kvalitet betaler sig altså også. Især når det gælder din hoveddør, som du faktisk benytter hver evig eneste dag. Vælg derfor en slidstærk dør. 

Forhør dig hos en håndværker, der er vant til at beskæftige sig med døre. De vil hurtigt kunne guide dig til, hvilke døre der er de bedste. 

Hvad koster en ny yderdør?

Der er stor forskel på pris på en hoveddør, og det hænger sammen med kvalitet og design. Du kan sagtens få en god dør til 7000 kroner, men du kan også få en til 20.000 kroner. 

Vælg den dør, der passer bedst til dig, men som også har en lang holdbarhed. Forhør dig hos din håndværker, hvis du er i tvivl om holdbarhed. Læs mere om køb af nye udvendige døre her.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

sky blue checkmark

Du får svar indenfor kort tid

sky blue checkmark

Håndværkere i hele landet

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

Start med en opgave og udfyld detaljerne via få nemme trin

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo