Rensning af tagrender - det skal du være opmærksom på
Hvordan skal du gå frem, når du skal rense tagrender? Og hvor ofte bør du egentlig gøre det? Klik her og bliv klogere på rensning af tagrender. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Rensning af tagrender - det skal du være opmærksom på »

Rensning af tagrender - det skal du være opmærksom på

Er du husejer, kan du ikke undgå at skulle rense dine tagrender fra tid til anden. Det hører med til det at holde hus ligesom mange andre vedligeholdelsesopgaver. Men hvordan skal du gå frem? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du renser dine tagrender? Det tager vi et kig på i denne artikel.

Før du starter

Når du skal rense dine tagrender, får du brug for et par handsker eller en lille tagrendeskovl, der er lavet til formålet. Derudover er det en god ide at have en lille kost ved hånden, du kan feje skidtet i tagrenden sammen med. Du får du også brug for en stige, så du får den rigtige arbejdshøjde.

Sørg for at have alle tingene klar, inden du starter. Så er du fri for at rende op og ned ad stigen. Vær også opmærksom på, hvordan du stiller stigen. Sætter du den direkte på tagrenden, kan du nemt komme til at presse og bøje tagrenden, når du træder op på stigen. Sæt i stedet stigen op ad muren, hvis det er muligt.

Rensning af tagrender i 3 trin

  1. Tag handsker på eller brug en lille tagrendeskovl til at samle blade og andet skidt op i din tagrende.
  2. Fej tagrenden efter med en lille kost, så du får alt skidtet med.
  3. Slut af med at spule tagrenden med en vandslange.

Når du er færdig, bør du tjekke, om tagrenderne opfanger vandet fra taget, om tagrenden og nedløb har den rette dimension (eller om der er fri passage for vandet), og om tagrenden har et lille fald mod nedløbsrøret. Det kan kontrollere med et grundigt eftersyn, og det sikrer, du har en funktionel tagrende.

Mangler du en tagrendeskovl?

Skal du tømme tagrenderne, men mangler du en tagrendeskovl? Så har vi et tip til dig: brug en gammel sodavandsflaske. Flasken er nem at bruge som et hurtigt redskab til at skovle blade, grene og andet snavs fra tagrenden, hvis du ikke har en skovl stående.

Du skal blot tage en 1,5 liters flaske og skære et skråt snit gennem flasken i den ene side omkring midten og 30 grader skråt nedad. Nu kan du bruge den som som øse, der nemt kan tage blade og snavs fra tagrenden

Du kan naturligvis også bruge hånden, såfremt du husker at tage gummihandsken på.

Hvor tit bør du rense dine tagrender?

Det er forskelligt, hvor flittig du skal være i forhold til at få renset dine tagrender. Som tommelfingerregel skal du gøre det minimum én gang hvert halve år. Men døjer du med mos på taget, eller står der høje træer tæt på dine tagrender, skal du være ekstra opmærksom.

Har du mos på taget?

Er der mos på dit tag, vil det med stor sandsynlighed falde ned i tagrenderne og danne en prop. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at tjekke dine tagrender med jævne mellemrum, hvis det lyser grønt af mos på dit tag. Tjek gerne en gang om måneden.

Hvis du har meget mos på dit tag, bør du derfor også rense tagrenderne oftere, så du ikke komme til at døje med stoppede tagrender.

Har du høje træer i din have?

Står høje træer tæt på dit hus og rager ind over taget eller dine tagrender, skal du være ekstra flittig med at rense dine tagrender. Små grene og blade har det med at finde vej ned i dine tagrender, og det kan stoppe dem til. Rens derfor dine tagrender cirka en gang om måneden, hvis der står høje træer tæt på dit hus.

Tip: Rens tagrenderne inden vinteren sætter ind 

Efteråret og vinteren er de hårdeste årstider, når det kommer vedligeholdelse og slid på dit tag og dine tagrender. Der falder meget nedbør, og det skal dit tag og dine tagrender være rustet til at kunne klare.

Gør det derfor til en vane at rense dine tagrender om efteråret efter løvfaldet. Så er de klar til efterårets og vinterens strabadser.

Beregn en pris på nyt tag på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send