Rensning af tagrender - det skal du være opmærksom på ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Rensning af tagrender - det skal du være opmærksom på »

Rensning af tagrender - det skal du være opmærksom på

Er du husejer, kan du ikke undgå at skulle rense dine tagrender fra tid til anden. Det hører med til det at holde hus, som så mange andre vedligeholdelsesopgaver. Men hvordan skal du gå frem? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du renser dine tagrender? Det tager vi et kig på i denne artikel.

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu → Jeg har allerede en profil - login her →
Del
Fjern favorit

Før du starter

Når du skal rense dine tagrender, får du enten brug for et par handsker, eller en lille tagrendeskovl, der er lavet til formålet. Derudover er det en god ide at have en lille kost ved hånden, du kan feje skidtet i tagrenden sammen med. Sidst, men ikke mindst, får du også brug for en stige, så du kan komme op i den rigtige arbejdshøjde.

Sørg for at have alle tingene klar, inden du starter. Så er du fri for at rende op og ned af stigen. Vær også opmærksom på, hvordan du stiller stigen. Sætter du den direkte på tagrenden, kan du nemt komme til at presse og bøje tagrenden, når du træder op på stigen og sætter vægt på. Sæt i stedet stigen op ad muren, hvis det er muligt.

Rensning af tagrender i 3 trin

  1. Tag handsker på, eller brug en lille tagrendeskovl til at samle blade og andet skidt op i din tagrende.
  2. Fej tagrenden efter med en lille kost, så du får alt skidtet med.
  3. Slut af med at spule tagrenden med en vandslange.

Hvor tit bør du rense dine tagrender?

Det er lidt forskelligt, hvor flittig du skal være i forhold til at få renset dine tagrender. Som tommelfingerregel skal du gøre det minimum én gang hvert halve år. Men døjer du med mos på taget, eller står der høje træer tæt på dine tagrender, skal du være ekstra opmærksom.

Har du mos på taget?

Er der mos på dit tag, vil det med stor sandsynlighed falde ned i tagrenderne og danne en prop. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at tjekke dine tagrender med jævne mellemrum, hvis det lyser grønt af mos på dit tag. Tjek gerne en gang om måneden.

Har du høje træer i din have?

Det er ikke en synd at have høje træer i din have. Slet ikke. Men står de tæt på dit hus og rager ind over taget eller dine tagrender, skal du være ekstra flittig med at rense dine tagrender. Små grene og blade har det gerne med at finde vej ned i dine tagrender, og det kan stoppe dem til. Rens derfor dine tagrender cirka en gang om måneden, hvis der står høje træer tæt på dit hus.

Tip: Gå dine tagrender efter i sømmene, inden vinteren sætter ind

Efteråret og vinteren er klart de hårdeste årstider, når det kommer til dit tag og dine tagrender. Der falder meget nedbør i form af regn eller sne, og det skal dit tag og dine tagrender gerne være rustet til at kunne klare. Gør det derfor gerne til en vane at rense dine tagrender om efteråret efter løvfaldet. Så er de klar til efterårets og vinterens strabadser!

Beregn en pris på nyt tag på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo