Rengøring af solceller - skal man gøre det selv? ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Rengøring af solceller - skal man gøre det selv? »

Rengøring af solceller - skal man gøre det selv?

Har du solceller hjemme hos dig? Så vil du sikkert gerne vide, hvordan du skal gå frem, når du skal rengøre dine solceller. Det er nemlig noget, du sagtens kan klare selv. Her i artiklen hjælper vi dig med den rigtige opskrift, så du kan passe bedst muligt på dine solceller og holde dem rene og effektive.

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu → Jeg har allerede en profil - login her →
Del
Fjern favorit

Før du starter

Når du skal vaske dine solceller, er der et par ting, du skal være opmærksom på.

  1. Gør aldrig dine solceller rene i solskinsvejr. Her er glassene meget varme, og spændingen meget høj. Du kan få stød eller ødelægge dine glas. Gør dem i stedet rene på en gråvejrsdag eller på den tid af dagen, hvor der falder skygge på dit solcelleanlæg.
  2. Du må aldrig gå på dine solceller - heller ikke, selvom det er svært at komme til.

Sådan rengør du dine solceller

  1. Det er tilstrækkeligt at anvende vand, når du skal vaske dine solceller. Undgå alle former for rengøringsmidler, med mindre de er udviklet specielt til den type af solceller, du har. Ellers risikerer du, at din garanti på solcellerne forsvinder. Hold dig derfor altid til vand - så er du på den helt sikre side.
  2. Er der meget kalk i det vand, du tapper fra din vandhane? Så gør du klogt i at købe en dunk blødgjort eller forbehandlet vand. Skulle der sætte sig kalkaflejringer på dine solceller, er der en risiko for, at deres ydeevne bliver mindsket. Det kan du undgå ved at bruge vand, der ikke indeholder kalk.
  3. Når du har helt styr på det vand, du skal vaske dine solceller i, skal du bruge en blød svamp og en teleskopstang til at vaske glassene på dit solcelleanlæg. Du kan også sætte en helt almindelig klud på din teleskopstang og vaske glassene med den.
  4. Vær opmærksom på, at du ikke må bruge nogen former for skarpe genstande til at rengøre dine solceller med. Det være sig alt fra en glasskraber eller ståluld. Det er no-go. Fald heller ikke for den fristelse at tage din højtryksrenser i brug. Den er for voldsom og kan skade dine solceller.

Tip: Anvend vand fra din regnvandstønde til at rengøre dine solceller

Har du en regnvandstønde i din have? Så er det oplagt at tappe vand herfra og bruge det, når du skal vaske dine solceller. Det er ikke alene energivenligt - det er også godt for dine solceller at rengøre dem i vand uden kalk. Og så slipper du også for at skulle ud at bruge penge på at købe blødgjort vand.

Hvornår er det nødvendigt at rengøre dine solceller?

Det regner meget i Danmark. Og regnen er i mange tilfælde nok til at holde dine solceller rene. Det skader dog ikke at rengøre dine solceller fra tid til anden, da hver eneste solstråle, som IKKE rammer dit solcellepanel, fordi der ligger støv, pollen eller andet i vejen, er lig med spild af energi.

Hvorvidt du kan spare få hundrede kroner eller flere tusinde kroner, afhænger af hvor beskidte dine solceller er. Men der er helt sikkert noget at spare ved at gøre dem rene et par gange om året. Vask dem gerne i foråret, inden solen for alvor får magt, og igen i sensommeren, hvor al pollen i luften er forsvundet.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

sky blue checkmark

Du får svar indenfor kort tid

sky blue checkmark

Håndværkere i hele landet

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo