Råd og svamp - tjek det for råd og svamp
Husker du at tjekke din bolig for råd og svamp? Læs med her og få vores råd til, hvordan du bedst tjekker din bolig for ubehageligheder som råd og svamp. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Råd og svamp - tjek det for råd og svamp »

Råd og svamp - tjek det for råd og svamp

Råd og svamp er to ubehagelige størrelser at få ind i sit hjem, og du kan gøre en stor forskel, hvis du opdager det i tide. Både råd og svamp kan nedbryde træværk, pap i gipsvægge, tapet og andre organiske byggematerialer, som svampene kan leve af. Træ bærer gulv mellem etager i et hus og udgør en vigtig del af skelettet i mange boliger, hvorfor det kan blive både dyrt og besværligt at redde huset, hvis du ikke reagerer hurtigt på et svampeangreb. Læs med her og få vores råd til, hvordan du tjekker din bolig for råd og svamp.

Forskellen på råd og svamp

Før vi fortæller, hvordan du opdager råd og svamp i tide, kan det være rart at vide, hvad forskellen egentlig er. Ofte kan det være vigtigt at slå fast, hvilken slags svamp eller bakterie der er på spil, fordi nogle er mere alvorlige end andre.

Svamp

Når trænedbrydende svampe nedbryder træværk hurtigt, betegnes det som en svampeskade, hvor hastigheden afhænger af, hvilken slags svamp der er tale om.

Ægte hussvamp er den værste slags, fordi den vokser hurtigt og kan sprede sig over meget store områder, hvorfor den dermed giver store ødelæggelser i dit hjem. Omfanget af et svampeangreb er svært at bestemme, fordi svampen spreder sig ved hjælp af strenge. Og via disse transporterer den vand og næring til områder, der ellers var tørre.

For eksempel kan den lave ødelæggelser fra kælder til kvist, hvor den undervejs vil nedbryde træværket og angribe murværk og andre bygningsdele.

Råd

Råd skyldes svampe eller bakterier, der nedbryder træ, men karakteriseres som en langsomt forløbende ødelæggelse.

Det tager mindst tre måneder for en rådskade at udvikle sig, og den opstår typisk, fordi man ikke reagerer på den i tide. Det er sjældent, at en overfladisk svampevækst kan ses, men vedvarende stor fugttilgang kan medføre dybdegående skader, der kan være irriterende at døje med.

Hvorfor opstår råd og svamp?

Kort fortalt opstår det, når træværk og andre organiske byggematerialer udsættes for fugt. Ligesom planter trænger svampe til fugt for at kunne vokse. Derfor kan flere forskellige forhold med fugt medføre råd og svamp.

Her er nogle eksempler:

  • Manglende udluftning i soveværelser
  • Manglende udluftning i køkken og bad efter badning, tøjtørring eller madlavning
  • Vandskader som et lækket vandrør eller utætte fuger i badeværelset
  • Regnvand – kan trænge ind gennem utætheder i tag og facade

Tjek din bolig omhyggeligt

Både råd og svamp kan udvikle sig meget, uden at du får nys om det. Især fordi begge dele har det med at opstå steder i boligen, hvor du ikke tilbringer mest tid. Loft og kælder er to favoritsteder for svamp og råd at yngle, og det kan også finde på at brede sig usynlige steder, som eksempelvis inde i dine vægge eller nede under gulvet.

Det er derfor afgørende, at du giver dig hus et grundigt tjek fra tid til anden – især hvis der har været vand- eller fugtskade i din bolig.

Tegn, du skal være særligt opmærksom på

  • Lugter der af mug?
    • Kendes især fra fugtige kældre eller fra ubenyttede sommerhuse
  • Er der misfarvninger eller skjolder?
    • Der kan også være tale om tydelige svampeaftegninger
  • Er der flosset træ, som nemt smuldrer?
    • Stik en syl eller anden spids genstand i træet. Hvis spidsen synker 3-6 mm, kan der være tale om en rådskade. Hvis den synker mere end 6 mm, er det ofte et dybere rådangreb i træet

Steder i huset, du skal tjekke

Der er steder i huset, hvor du skal være særlig opmærksom, hvis du ønsker at opdage svampeangreb i tide. Det gælder blandt andet følgende:

  • Trævinduer
  • Gulve
  • Kælder
  • Tag og loftrum
  • Inder- og ydervægge

Læs videre herunder og få mere viden om, hvad du specifikt skal tjekke hvert enkelt sted, så du er bedre rustet til at klare opgaven.

Sådan tjekker du dine trævinduer

  • Tjek, om der er råd i træet ved dine vinduer ved at stikke i det (for eksempel med en syl eller en anden spids genstand)
  • Vær opmærksom på, om der er tegn på svamp eller fugt langs de indvendige kanter

Sådan tjekker du dine gulve

  • Er der mug eller svampevækst langs dine paneler?
  • Buler dit linoleumsgulv eller dit vinylgulv op?

Sådan tjekker du din kælder

  • Er der fugtskjolder i loftet?
  • Virker kældervæggen meget fugtig?
  • Er ydervæggen fugtig på den indvendige side øverst mod loftet?

Sådan tjekker du dit tag og loftrum

  • Er der synlige tegn på råd eller svamp på den indvendige del af dit tag?
  • Er der fugt på træværket på den indvendige side?
  • Er der tegn på råd eller svamp på væggene eller loftet i dit tagrum?

Sådan tjekker du dine inder- og ydervægge

  • Er der synlige tegn på råd, svamp eller fugt ved panelerne?
  • Lugter der af mug ved væggene eller panelerne?
  • Har du mistanke om problemer med væggene i et rum, kan du rive en smule af tapetet af for at se, hvordan der ser ud inde bagved

Derfor skal du handle hurtigt, hvis du opdager tegn på råd eller svamp

Råd og svamp forsvinder ikke af sig selv, hvis du lader det stå til. Tværtimod. Faktisk kan det hurtigt brede sig og forårsage endnu værre skader, hvis ikke du reagerer i tide. Jo hurtigere du får gjort noget ved det, desto større chance er der for, at din bolig ikke når at tage for meget skade.

Jo hurtigere du handler, jo færre penge skal du bruge på reparation.

Det skal du gøre, hvis du opdager skader

Opdager du tegn på, at der er råd eller svamp i din bolig, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab og en fagmand.

Start gerne med forsikringsselskabet, da de muligvis samarbejder med en bestemt virksomhed i dit område, som er eksperter i at håndtere skader, der er forårsaget af råd eller svamp. De kan ofte vejlede om, hvordan du skal gribe situationen an – og de kan fortælle dig, hvordan/hvis du er dækket af forsikringen med svampeangreb.

Du kan også med fordel kontakte en byggesagkyndig eller et firma, der er specialiseret i at undersøge og renovere bygninger med svampeangreb, så de kan vurdere skadens omfang.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

Gratis og uforpligtende

Du får svar indenfor kort tid

Håndværkere i hele landet

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send