Maling af pudset facade - sådan gør du
Det er et stort arbejde, der kræver omhyggelighed, når en pudset facade skal males. Klik her, hvor du kan læse, hvordan processen gribes an. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Maling af pudset facade - sådan gør du »

Maling af pudset facade - sådan gør du

Er det blevet tid til, at du skal have malet den pudsede facade på dit hus? Det er et stort projekt, der kræver stor omhyggelighed, så du kan være sikker på, at du får en facade, der kan modstå både vind og vejr de næste mange år. Men hvis du forbereder dig grundigt på opgaven, kan du til gengæld også få et strålende resultat, som du kan få stor glæde af hver eneste dag.

Den rigtige forberedelse sikrer dig det allerbedste resultat

Inden du går i gang med at male din facade, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser, så du opnår det bedste resultat i sidste ende. Det er blandt vigtigt, at du:

  • Vælger den rette maling til huset - for eksempel giver kalkning af en pudset facade en anden overflade end maling.
  • Tager stilling til, hvilken type facade der er tale om.

Men for at være sikker på at opnå det bedste resultat, er det vigtigt, at facaden er i god stand og ikke har fugtproblemer, inden du giver dig i kast med at male. Desuden skal den overflade, der skal males, være fast og ikke smitte af. I mange tilfælde er det nødvendigt, at du reparerer og renser din facade grundigt af, inden du går i gang med at give den grunder og male den.

Sørg for at vælge en maling, der er så diffusionsåben som muligt

Når du skal vælge maling til din pudsede facade, er det vigtigt, at du vælger en, der er så diffusionsåben, som det er muligt. Det betyder, at muren kan “ånde”. Kan den ikke det, kan du risikere, at der opstår fugt i muren.

Hvis facaden er blevet malet mange gange før, så vil selv diffusionsåbent maling lukke muren mere til for hvert lag, der kommer på. Du bør derfor være opmærksom på ikke blot at male oven på tidligere maling. Hvis der er flere lag, kan det være nødvendigt med en mekanisk afrensning.

Hvilken type af maling egner sig til lige præcis din facade?

Det er vigtigt, at du vælger en maling, som passer helt nøjagtigt til din facade. De facademalinger, som oftest bliver brugt, er:

  • Akrylmaling, som også kaldes plastmaling, bliver meget ofte brugt til facader. Den er både smudsafvisende, har en lang holdbarhed og er afvisende over for regn. Det er vigtigt, at du med denne, ligesom de andre typer af maling, sørger for, at facaden er afrenset grundigt, inden malingen tages i brug.
  • Olieemulsionsmaling er ikke god til en helt nypudset facade. Den er til gengæld god til de facader, der er mere problematiske. Eksempelvis hvis fladen indeholder rester af kalk, eller hvis du ikke ved, hvad der er blevet malet med tidligere. Resultatet er en flot, mat overflade.
  • Silikatmaling er særligt god til ubehandlede overflader, såsom en vandskuret mur, puds eller beton. Resultatet minder om kalkning, men uden den afsmitning, der forekommer med kalk.
  • Silikonemaling minder om den ovenstående maling. Men silikonemaling er mere afvisende over for vand og smuds, selvom den er meget diffusionsåben.
  • Cementpulvermaling skal røres op med vand og er især god til brug på fugtige mure som eksempelvis beton og vandskurede mure. Overfladen er ret modtagelig over for snavs, men er nem at vaske.

Sådan maler du en pudset facade - skridt for skridt

Når du har fundet den rette maling og er klar til at gå i gang, er processen egentlig meget ligetil. Det er dog yderst vigtigt, at du gør dig umage fra start til slut.

  1. Start med at rense facaden for puds, kalk og gammel maling med en stålbørste eller en spartel.
  2. Herefter rengør du facaden med grundrengøringsmiddel og en stiv børste.
  3. Når facaden er rengjort, reparerer du alle huller og revner og fylder dem med en egnet spartelmasse eller mørtel. Det er vigtigt, du er yderst præcis, da den efterfølgende maling ikke dækker “sjuskede” reparationer.
  4. Det er nu blevet tid til at give grunder, når dine reparationer er helt tørre. Det kan enten være i form af en egnet grundmaling, eller det kan være med en fortyndet maling.
  5. Når din grunder er tør, kan du male din facade. Det anbefales, at du gør det to gange, men det kan variere fra fabrikant til fabrikant.

Få hjælp fra en professionel, hvis du er det mindste i tvivl

Det er ikke nogen let opgave at male en pudset facade. Hvis du er det mindste i tvivl, kan det være en stor fordel enten at søge råd hos en professionel eller hyre en fagmand til at ordne det for dig. På den måde sikrer du dig, at du får det resultat, du drømmer om.

Beregn en pris på en maler på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send