Isolering af varmerør og varmeanlæg
Vil du gerne spare penge på dit varmeforbrug? Se med her, og få kyndig hjælp til, hvordan du nemt og billigt kan gøre det selv. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Isolering af varmerør og varmeanlæg »

Isolering af varmerør og varmeanlæg

Det er relativt billigt og nemt at isolere både varmeanlæg og varmerør, og så kan du spare penge på i det længere løb. Hvis varmerørene og varmeanlægget i din bolig ikke er isolerede, kan de nemlig tabe meget varme – og det kan mærkes på din husstands varmeregning. Varmeanlæg, der ikke er isolerede, vil sende en stor mængde varme ud i det rum, det er placeret i. De tilstødende rum vil også mærke en del af den varme, der siver ud derfra. Isolerer du ikke dit varmeanlæg, kan du derfor heller ikke kontrollere mængden af varme, der kommer ud derfra. Her får du en række råd til, hvad du kan gøre.

Hvorfor er rørisolering en god idé?

Umiddelbart kan det virke som et uoverskueligt projekt at efterisolere alle rørene i din husstand. Men her er en liste over de mange fordele:

  • Du reducerer dit varmetab væsentligt
  • Energien i din bolig effektiviseres
  • Du får et bedre indeklima
  • Din boligs værdi kan forøges, hvis dine rør er ordentligt isolerede
  • Levetiden på dit varmeanlæg kan fordeles
  • Varmen i din husstand bliver mere ligeligt fordelt.

Derfor er en efterisolering også arbejdet værd. Ved at reducere dit varmetab får du en bedre økonomi, fordi energien benyttes mere effektivt.

Isolér gerne de rør, der løber gennem boligens rum. Det kan også være, du har rør, der løber mange meter, før de når til et egentligt bestemmelsessted – også disse rør bør isoleres.

På den måde kan du selv kontrollere, hvor varmen skal sendes hen, og du har intet varmetab på vej mod endedestinationen.

Har du boligens varmekilde i kælderen? Så kan det svare sig at isolere rørene og opsætte en radiator til at opvarme rummet, så du mere effektivt kan regulere varmen og styre temperaturforholdene i kælderen.

Dermed undgår du varmespild samtidig med, at du afhjælper problemer med dannelse af skimmelsvamp og andre fugtproblemer.

Er rørene i din husstand isoleret med 30 mm. isolering eller mindre, bør du efterisolere.

Hvornår bør du isolere varmerør?

Hvis du ønsker at energiforbedre din bolig, bør du som det første isolere varmerørene, fordi de taber varme, hvis de ikke er isolerede.

Hvis dit fyr eller fjernvarmeveksleren og varmerørene befinder sig i et rum, der ikke er opvarmet, er det også fordelagtigt at isolere dem af samme årsag. Hvis de er uisolerede, afgiver de varme til det omkringliggende rum – og derfor er det en fordel, at du selv bestemmer, om du vil have varme i rummet, og hvor meget varme, du vil have.

Ønsker du at vide mere om fremgangsmåden til at isolere varmeanlæg og varmerør? Så kan du læse mere om, hvordan du skal gøre herunder.

Sådan isolerer du varmeanlæg og varmerør

Har du mod på det, kan du sagtens kaste dig ud i et isoleringsprojekt af dine varmerør og -anlæg. For selvom det kan have en stor effekt, er det et enkelt stykke arbejde for gør-det-selv-entusiaster.

Det er en god idé at isolere rørene med rørskåle, fordi det modvirker, at de sprænges ved frost. Samtidig holder skålene på varmen, så du ikke risikerer, at al varmen forsvinder ud i ingenting. Rørskåle omkring dine VVS-rør kan derfor spare dig for mange penge på din varmeregning.

Du skal være opmærksom på, at rørene skal være helt dækket, så din energibesparelse bliver så stor som muligt. Hvis ikke du kan komme til med monteringen, kan du med fordel bruge isoleringstape.

Fire simple trin

Det er meget muligt, at det er et enkelt stykke arbejde. Men ligesom meget andet kræver det selvfølgelig, at du sætter dig ind i processen først. Processen indeholder følgende fire relativt simple, men vigtige trin:

  1. Overblik over varmeanlæg
  2. Opmåling
  3. Materialevalg
  4. Montering af rørskåle
  5. Isolering af kedel

Tør du springe ud i det? Vi har samlet grundige forklaringer til hvert af de fire trin, så du kan forberede dig bedst muligt og opnå det ønskede resultat.

1 - Overblik over varmeanlæg

Start med at danne dig et overblik over dit varmeanlæg. Hvor mange rør skal efterisoleres? Der findes som udgangspunkt to rørsystemer i langt de fleste husstande. Der er vandrør, der forsyner din bolig med varmt brugsvand, og der er vandrør, der forsyner radiatorer og gulvvarme med varmt vand. De skal alle isoleres.

2 - Mål op

For at få et overblik over, hvor meget materiale du skal købe ind til isolering, skal du selvfølgelig vide, hvor meget der skal isoleres. Mål derfor tykkelse og længde på rørene. Mål også kedel og varmeveksler for at få dem isoleret.

3 - Vælg materialer

Til isolering har du brug for rørskåle med en tykkelse på mellem 30 og 60 mm. Det giver det bedste resultat i det lange løb. Det er den bedste investering, du kan gøre. Vælg af samme grund mineraluld som materiale.

Isolering af kedlen kræver trådvævsmåtter, og til varmeveksleren skal du bruge særlige plader til isolering. Find det i dit lokale byggemarked, men vær ude i god tid. Måske skal noget bestilles hjem til dig.

4 - Montering af rørskåle

Når du monterer dine rørskåle på husstandens rør, skal du sørge for, at de slutter tæt. Det giver den bedste isolering. Vær særligt opmærksom ved ventiler og radiatorer - her er det mere vanskeligt at få det til at slutte tæt.

5 - Isolering af kedel

Sidste trin er isolering af kedlen. Her skal du bruge den indkøbte trådvævsmåtte, som skal bindes sammen med ståltråd. Her er det også vigtigt, at samlingerne slutter til for den allerbedste isolering.

Er du stadig i tvivl? Kontakt en professionel håndværker, der kan hjælpe

Selvom det måske ikke betragtes som en svær opgave, bør du stadig tænke dig godt om, inden du isolerer dit hus. En rigtigt udført efterisolering er fordelagtig på mange punkter. Men der kan gå meget galt, hvis du gør det forkert.

En efterisolering ændrer ikke kun på temperaturen i huset, men også fugtigheden. Derfor kan der opstå mere skade end gavn, hvis du ikke er opmærksom.

Er du i det mindste i tvivl, bør du tage kontakt til en fagmand, der har styr på faget. Der er ingen grund til at give sig i kast med noget, hvis man ikke har grundigt styr på det.

Hvis ikke du selv har mod på at starte isoleringsarbejdet, kan du med fordel kontakte en byggesagkyndig, der kan vejlede dig grundigt.

Hvis du er ivrig efter selv at kaste dig ud i arbejdet, kan den sagkyndige komme med gode råd til dig, så du gør det rigtigt uden at være usikker. På den måde undgår du fugtproblemer, for meget isolering eller utætte dampspærre, der kan skade dit hjem.

Få op til 3 tilbud på din næste byggeopgave

Du får svar indenfor kort tid

Håndværkere i hele landet

Gratis og uforpligtende

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send