facebook tracking pixel Hvordan vedligeholder jeg mit køkken
Hvordan vedligeholder jeg mit køkken? ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Hvordan vedligeholder jeg mit køkken »

Hvordan vedligeholder jeg mit køkken?

Når du endelig har brugt penge og energi på at få et flot nyt køkken, er det vigtigt også at vide, hvordan du passer godt på det. Her i artiklen giver vi gode råd til rengøring af køkken, så dit køkken holder sig pænt i mange år fremover. Vi fokuserer særligt på køkkenbordplader, rengøring af fuger og hvidevarer.

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu Jeg har allerede en profil - login her
Del
Fjern favorit

Vedligehold og rengøring af køkkenbordplade

Køkkenbordpladen er nok den del af køkkenet, som bliver brugt mest og dermed udsættes for mest slid gennem dens levetid. Derfor er det også ekstra vigtigt, at man sørger for at bordpladen rengøres regelmæssigt og korrekt, så bordpladens pæne udseende bibeholdes og levetiden forlænges. Der findes mange bordpladetyper, fx marmor, kvarts og træ, og nogle kræver speciel behandling. Vi anbefaler derfor, at du tjekker med producenten, som helt sikkert har nogle anbefalinger.

Der findes dog nogle gode generelle råd til rengøring af køkkenbordplade:

  • Brug skånsomme sæbeprodukter mod fedt og proteiner
  • Brug en blød klud for at undgå ridser
  • Brug håndvarmt vand og tør efter med tør klud

Rengøring af fuger i køkken

Fugerne i dit køkken er hårdt udsatte for skidt, snavs og fedtrester. De er ikke lige så hurtige og lette at rengøre som de plane overflader - derfor bliver de med tiden snavsede og kedelige at se på. Måske trænger dine fuger i køkkenet efterhånden til en ordentlig omgang - men hvordan griber man rengøringen an?

Først og fremmest skal du bruge nogle forskellige rengøringsmidler og redskaber:

  • Kalkrens eller grundrens
  • Forstøver
  • Klude, skuresvamp eller lignende

Sådan gør du:

1. Fugt det område af fugerne som du vil rengøre med vand

2. Spray området med enten kalkrens eller grundrens og lad det "bruse" (OBS: Brug ikke kalkrens på natursten. Konsultér med producenten, hvis du er i tvivl)

3. Skrub frem og tilbage i fugen med klud eller skuresvamp

4. Skyl efter med vand

Rengøring af ovn, køleskab og andre hvidevarer

I modsætning til rengøring af køkkenbordplade og andre synlige overflader, er rengøring af ovn, køleskab, emhætte og andre hvidevarer nok ikke en del af din rengøringsrutine i dagligdagen, hvilket er helt i orden - for hvem har tid til det i en travl hverdag? Det er dog vigtigt, at disse hvidevarer en gang imellem får en grundig rengøring - både fordi det er med til at forlænge deres levetid, men også af hygiejniske årsager.

Forskellige typer hvidevarer kræver forskellige typer af behandling og rengøringsmiddel. Ved rengøring af hvidevarer af rustfrit stål eller aluminium er det en god tommelfingerregel at holde sig fra at bruge skuremidler og hårde rengøringssvampe. Det er generelt en god idé at læse brugsanvisningerne fra producenterne, da de forklarer hvilken type belægning deres produkt har og hvordan det skal rengøres.

Beregn en pris på nyt køkken på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo