Din guide til, hvordan du maler dit udendørs træværk selv
Et nymalet træværk er flottest - men det gode resultat kommer ikke af sig selv. Læs her, hvordan du kan male dit træværk på flotteste vis. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. Din guide til, hvordan du maler dit udendørs træværk selv »

Din guide til, hvordan du maler dit udendørs træværk selv

Er det blevet tid til, at du skal have malet dit udvendige træværk? Det kunne for eksempel være, at dine vinduer, dit stakit eller din carport trænger til at blive frisket op? I så fald er det ikke lige meget, hvornår du griber malerpenslen og begynder at male dit udendørs træværk.

Sommeren er den bedste årstid til at give dit træværk en kærlig hånd

Vejret spiller en stor rolle, når det kommer til, hvornår du skal give dig i kast med at male dit træværk. De fleste vælger at male træværket på et tidspunkt i perioden fra slutningen af april til september. Det er typisk her, at vejret er mest lunt og mildt, så du sikrer dig, at træværket er helt tørt.

Det er dog alligevel en god ide at være opmærksom på, at det ikke har regnet i ugen op til, at du skal i gang med dit malerprojekt.

Undgå direkte sollys, når du skal male dit træværk

Når den rigtige dag byder sig, er det vigtigt, at du ikke maler direkte i solen. Ellers risikerer du, at træbeskyttelsen tørrer for hurtigt, inden den når at trænge ordentligt ind i træværket. Det kan medføre, at du ikke får den fulde effekt, så træet ikke har en lige så stor modstandskraft over for vind og vejr, som det burde have.

Overvej, om dit træværk skal have en grundmaling først - det giver dig et holdbart resultat

Inden du går i gang med at male, er det vigtigt, at du rengør træværket grundigt. På den måde er du sikker på, at resultatet af dit arbejde holder i meget længere tid.

For at opnå det allerbedste resultat bør du også overveje at give dit træværk en grundmaling, før du maler det i den ønskede farve. Med en grundmaling har du både mulighed for at sikre, at træværket holder bedst muligt og i længst mulig tid, men det giver også ekstra beskyttelse mod fugt og svamp.

Derudover sikrer grundmalingen også en god vedhæftning på den efterfølgende maling.

Sådan maler du dit udendørs træværk selv - skridt for skridt

Når du har fået rengjort og givet dit træværk en grundmaling, er det blevet tid til at give det en ny og flot omgang maling. Processen er meget ligetil, men det er vigtigt, at du gør dig umage - det vil give dig det flotteste resultat, som du vil kunne nyde synet af de næste mange år.

  1. Først og fremmest skal du vælge den helt rette pensel. Vælg gerne en, som har den samme bredde som de brædder, du skal have malet.
  2. Det er vigtigt, at du maler “vådt på vådt”. Det vil sige, at du maler et stykke ad gangen, så du sikrer, at der ikke opstår overlapninger. En ensartethed i malingen vil sikre dig det allerbedste resultat.
  3. Når du maler, så start ovenfra og ned. Det er desuden vigtigt, at du fordeler malingen i ens og meget lige træk, da det også er med til at sikre dig et ensartet resultat.
  4. Sørg for, at du maler i samme retning som brædderne, således at du maler lodret på dit træværk.
  5. Brug det samme system hele vejen igennem processen - det sikrer dig det flotteste resultat. Du skal jo trods alt se på det hver dag det næste lange stykke tid.

Er du i tvivl om, hvordan dit udendørs træværk skal males?

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du skal gribe processen an, så spørg en fagmand til råds. Malere har stor erfaring med maling af udendørs træværk - en erfaring, der helt sikkert kan komme dig til gavn.

Beregn en pris på en maler på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send