8 tips til dit tag
Vil du gerne vide mere om, hvordan du bedst muligt passer på dit tag? Læs med og få vores 8 tips til dit tag. Så får dit tag de bedste forudsætninger. ⇒ Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Ordbog »
  3. 8 tips til dit tag »

8 tips til dit tag

Vidste du, at du gerne skal gennemgå dit tag for skader og utætheder mindst en gang om året? Og at du skal træde varsomt, hvis du får lyst til at male dit tag? Få vores 8 tips til, hvordan du bedst tager vare på dit tag, så det kan holde mange år frem i tiden.

Sådan passer du bedst på dit tag

  1. Gennemgå dit tag mindst en gang årligt.
  2. Vedligehold dit tag, hvis der opstår skader eller utætheder.
  3. Hold øje med dit undertag.
  4. Sørg for, at der er rigeligt med ventilation og frisk luft i dit tagrum.
  5. Gå din tagkonstruktion efter i sømmene for skadedyr.
  6. Tjek din isolering, og efterisolér efter behov.
  7. Hold igen med overfladebehandling og maling af dit tag.
  8. Ræk ud efter professionel hjælp, hvis du ikke selv er tagekspert.

1. Gør det til en vane at gennemgå dit tag én gang om året

Vi kender det allesammen. Den ene dag tager den anden, og pludselig er der gået et helt år, siden du sidst fik tjekket dit tag. Gør det gerne til en fast vane at tjekke dit tag om efteråret, inden vinteren sætter ind.

Der er ikke andet for end at finde stigen frem og kravle en tur op på taget. Er der nogle af dine tagplader, der er revnet? Er der hul igennem? Trænger tagrenderne til at blive renset? Kommer der lys ind på den indvendige side, når solen skinner?

2. Vedligehold, vedligehold, vedligehold

Finder du en skade på dit tag, skal du ikke vente med at få det fikset. Selv en mindre skade kan have alvorlige konsekvenser og medføre skader på andre dele af taget. Så det er med at få det klaret, så snart du finder en skade.

Er det en mindre reparation, som eksempelvis udskiftning af en tagplade, kan du måske klare det selv, og ellers må du have fat i en tømrer eller en anden tagekspert.

3. Tjek dit undertag

Undertaget skal også altid have en tur, når du tjekker resten af taget. Det er vigtigt, at tagets regnjakke er tæt, så der ikke kommer vand ind. Gør det gerne til en vane at klare begge dele i samme ombæring. Så er den ged barberet, og der går længe før, du igen skal bekymre dig om dit tag.

4. Ventilation og frisk luft skal der til

Vær opmærksom på, om der kommer nok frisk luft ind, og om ventilationen spiller, som den skal oppe på dit loft. Føles det som om, du bliver ramt af en dyne af fugtig og tung luft, når du kommer derop, kan det være et tegn på, at der ikke er tilstrækkeligt med ventilation.

Pas på, at du ikke kommer til at placere isolering for tæt på taget, eller at du kommer til at spærre for en ventilationsåbning.

5. Tjek, om du har haft skadedyr på besøg

Et tørt og varmt loft er det perfekte sted at få unger for skadedyr som rotter og mus. Du gør derfor klogt i at tjekke, om der er nogle åbninger, de kan komme ind af, eller om de har efterladt sig nogle ekskrementer. Så er det med at få fat i skadedyrsbekæmperen, så du kan komme af med de ubudne gæster, inden de gør for meget skade.

6. Sørg for at efterisolere, hvis der er for lidt isolering

Undersøg gerne, hvordan det står til med isolering i dit tagrum. Har du lagt 200 mm isolering eller mere, er det fint, men har du lagt mindre, vil det i de fleste tilfælde kunne betale sig at få efterisoleret. Så kan du sikre, at der ikke ryger for meget varme ud.

7. Pas på med at overfladebehandle eller male et gammelt tag

Har du et hus af ældre dato med et gammelt tag på, kan det måske virke fristende at give det en overfladebehandling eller at male taget over med en omgang tagmaling. Du skal dog tænke dig om en ekstra gang, inden du giver dig i kast med et af de to projekter.

Ikke nok med at du nemt kan komme til at gøre skade på et gammelt, skrøbeligt tag, så kan du faktisk også risikere, at maling eller overfladebehandling reducerer holdbarheden på dit tag.

8. Ring efter en fagmand

Du kan sagtens selv lave det årlige tjek af dit tag og ordne ting som at rense dine tagrender eller at putte noget ekstra isolering på. Men der er også mange ting, når det kommer til dit tag og loft, du med fordel kan lade en professionel om.

Finder du derfor skader på dit tag, du er i tvivl om, hvordan du skal udbedre, eller opdager du svamp på dit loft, vil vi altid anbefale, at du tager kontakt til en fagmand.

Beregn en pris på nyt tag på 2 minutter

Gratis og uforpligtende

Du får prisen med det samme

En god start på dit byggeprojekt

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Lokale håndværkere klar til at hjælpe dig

-

Skriv dig op til vores gratis guides og vejledninger

Håndværker.dk bruger cookies

For at forbedre brugervenligheden af vores website, bruger vi egne cookies og cookies fra tredjeparter. Disse cookies har til formål at understøtte tre overordnede formål på hjemmesiden som er funktionalitet, statistik og marketing.

${options ? "Skjul indstillinger" : "Vis indstillinger"}

Send os din opgave
Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Få op til 3 uforpligtende tilbud på din opgave

Skriv dine oplysninger her
Besked
Tilmeld dig Håndværker.dks nyhedsbrev Accepter betingelser
Vedhæft billeder Send