facebook tracking pixel Konkurrencebetingelser | Læs mere her ⇒ Håndværker.dk
no tag set
  1. Forside »
  2. om »
  3. Konkurrencebetingelserbadevaerelse »

Konkurrencebetingelser

  • craftman dark Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • house coin icon Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • gallery dark icon Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu Jeg har allerede en profil - login her
Del
Fjern favorit

Her kan du se betingelserne for konkurrencen 'Danmarks Grimmeste Badeværelse 2020'

Lærke Thomsen.


Udgivet 19. maj 2020

Opdateret 21. maj 2020


Håndværker.dk logo

Maj 2020

Konkurrencebetingelser

Vinderen af Danmarks Grimmeste Badeværelse vinder et nyt badeværelse inkl. håndværkere til at udføre arbejdet. Samlet værdi: op til maksimalt 250.000 kr. alt afhængig af størrelsen på det eksisterende badeværelse.

Selve bygningsarbejdet indebærer:

  • Nedrivning af inventar i det eksisterende badeværelse og opbygning af nyt badeværelse
  • Arbejdet indebærer ikke udvidelse af det eksisterende badeværelse i form af nedrivning af væg og lign.
  • Konkurrencevinderen står selv for inventar til badeværelset, såsom badeværelsesmøbler, hårde hvidevarer, udsmykning etc.

Disse producenter leverer materialer til badeværelset:

  • Badeværelsesfliser fra Bad & Fliser
  • Vandhane-, bruser- og badekar-armatur fra Damixa (obs: badekar følger ikke med - skal anskaffes af vinderen selv)
  • Nordlux leverer lys
  • Flügger leverer maling

Producenterne afgør hvilke produkter og materialer, som vinderen modtager.

Kåring af vinder

Fra d. 22. maj til d. 31. maj 2020 kan folk uploade billeder af deres grimme badeværelse. Efter nævnte periode udvælger et panel de 10 grimmeste badeværelser, som går videre til afstemnings-perioden, hvor brugerne kan stemme på de 10 finalister. Afstemnings-perioden løber fra 1. juni til d. 7. juni 2020. Vinderen offentliggøres d. 9. juni 2020.

Betingelser

Deltager du aktivt i konkurrencen Danmarks Grimmeste Badeværelse accepterer du samtidigt nedenstående betingelser:

  1. Som deltager i konkurrencen giver du, hvis du vinder konkurrencen, tilladelse til, at Håndværker.dk kan tage billeder og film af dit badeværelse før, under og umiddelbart efter udførelsen af det nye badeværelse, samt tilladelse til at Håndværker.dk deler disse billeder og video på hjemmeside samt sociale medier.
  2. Deltager du i konkurrencen accepterer du, at du, hvis du vinder, skal stille op til efterfølgende interview og fotosession.
  3. Når du uploader billeder ifm. konkurrencen giver du Håndværker.dk tilladelse til at anvende disse billeder til markedsføringsformål på relevante platforme.
  4. Du må kun uploade billeder, som du selv har taget eller har de fulde rettigheder til. Anvend derfor eksempelvis ikke billeder fra nettet eller billeder som er beskyttet af andres ophavsret.
  5. Når du uploader billeder hos os, overdrager du samtlige immaterielle rettigheder, herunder eventuelle ophavsrettigheder til billeder, samt en ubegrænset brugsret, til Håndværker.dk.
  6. Håndværker.dk forbeholder sig ret til at offentliggøre navn på vinderen af konkurrencen på de medier, som Håndværker.dk anvender. Konkurrencedeltagere accepterer, at Håndværker.dk i forbindelse med udtrækning og efterfølgende kontakt må eksponere navnet på vinderen af en konkurrence på Facebook og andre relevante platforme.
  7. Håndværker.dk fraskriver sig alt ansvar i forhold til det udførte arbejde på badeværelset. Håndværker.dk er alene formidler mellem konkurrencevinderen og håndværkerne, der udfører arbejdet. Ansvaret påhviler de udførende håndværkere, da entreprisekontrakten indgås direkte mellem konkurrencevinderen og entreprenøren.
  8. Det forudsættes, at diverse installationer i konkurrencevinderens bebyggelse er lovlige. Hvis der findes ulovlige installationer, er det på vinderens regning at udbedre disse, førend det nye badeværelse kan bygges.
  9. Vinderen er selv, sammen med håndværkerne, ansvarlig for byggeprocessen og aftaler ift. tid, dato for udførelse etc. Håndværker.dk er alene involveret i at etablere den indledende kontakt mellem vinder og håndværkerne, som skal udføre arbejdet.
  10. Gevinsten kan ikke ombyttes til kontanter.
  11. Man skal være 18 år for at deltage i konkurrencen. Det er kun muligt at deltage én gang i konkurrencen, dvs. én deltager pr. husstand. Forsøg på snyd og/eller brug af et falsk navn og/eller adresse vil medføre udelukkelse fra konkurrencen samt fremtidige konkurrencer.
  12. Ved at deltage i konkurrencen giver du tilladelse til at Håndværker.dk via email og SMS kan sende dig relevant information, som er relateret til konkurrencen Danmarks Grimmeste Badeværelse.
  13. Ønsker du at trække dig fra konkurrencen, bedes du henvende dig via email på marketing@ haandvaerker.dk, hvorefter vi sletter de informationer, du har indsendt.

Udover de ovennævnte betingelser er Håndværker.dk’s generelle betingelser også gældende. Når du accepterer disse betingelser og brugervilkår, accepterer du også vores GDPR-politik og Cookie-politik.

Ret til ændringer i konkurrencevilkår

Håndværker.dk forbeholder sig retten til når som helst at indstille, ændre eller udsætte konkurrencen (inklusive præmien), hvis der er nogen anledning til, at konkurrencen ikke kan gennemføres som beskrevet.

Disse håndværkere udfører arbejdet:

Murerarbejde: Murermester K

Elektrikerarbejde: Elternativet

VVS-arbejde: Finlow VVS

Tømrerarbejde: Frandsen Tømrer & Snedker

Malerarbejde: Malerfirmaet NS

Arkitekt: Trier Arkitekter

Håndværker.dk logo