252 anbefalinger

4,9 / 5    252 anbefalinger

Elternativet ApS

Hver måned kårer vi månedens håndværker. Kåringen er baseret på den forgangne måneds anbefalinger på Håndværker.dk og offentliggøres den 15. hver måned.

Elternativet ApS
- Når din elløsning skal være et smart alternativ

Med en baggrund inden for IT kan jeg tænke i smarte, praktiske og brugervenlige installationer og løsninger, særligt når det kommer til nyere teknologi. Jeg kan selvfølgelig løse både små og store elinstallationsopgaver, men det er særligt inden for områder som traditionelle installationer, trådløst netværk, fibernet og energioptimering, du får glæde af min ekspertise – uanset om det drejer sig om en privat eller erhvervsorienteret løsning.

Jeg klarer opgaver som for eksempel:
- Nye elinstallationer
- Renovering og fejlfinding
- Energioptimering og grønne installationer
- Trådløst netværk og fiber
- Smarte løsninger
- Rådgivning og vejledning

Mit navn er Patrick Nielsen, og jeg er uddannet elinstallatør med sølvmedalje og modtog Tekniqs installatørpris i 2016. Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig og med min it-baggrund gav det god mening at fortsætte ad samme spor – bare med fokus på de fysiske installationer i stedet. Mit firma er bevidst et enmandsforetagende, så jeg bevarer både min daglige fleksibilitet og kundekontakten, som jeg sætter stor pris på.

Kundeservice i top
Jeg lægger vægt på at yde en formidabel kundeservice og lige at gøre det ekstra, der sikrer, at kunderne vender tilbage – eller anbefaler mig til nye kunder. Jeg arbejder blandt andet for virksomheder som Rema 1000, flere storcentre og kommuner, mens jeg selvfølgelig også klarer en masse både små og større opgaver for private.

København og omegn
Geografisk er Storkøbenhavn og en radius af 60-70 kilometer herfra mit udgangspunkt. Så tag fat på mig, hvis du ønsker en elinstallatør, der kan tænke ud af boksen.

Følg mig på Facebook her - Følg mig på Instagram her

Udført af
Firma:
Elternativet ApS
CVR:
36736623
Sted:
Ringager 32 , 2605
Email
pn@elternativet.dk
Profil:
Klik her
Telefon:
42807050

Pointsystem for 2018:

Kåringen af månedens håndværker er baseret på dette pointsystem: En anbefaling på 5 giver 35 point, 4 giver 20 point, 3 giver 10 point, 2 giver -10 point og 1 giver -20 point. Ved pointlighed er det den, som har flest anbefalinger på 5 i den forgangne måned som vinder og er det stadig lige, kigges der på hvem som ikke har vundet før. Findes der heller ikke en afgørelse her, så ser vi på, hvem der har fået flest 5-stjernet anbefalinger de sidste 3 måneder. Vi gør opmærksom på at den samme håndværker ikke kan vinde to måneder i træk.

Pointsystem for 2019:

Kåringen af månedens håndværker i 2019 er baseret på dette system: Den håndværker med den højeste gennemsnitlige anbefalingsscore den pågældende måned vinder. Ved lighed mellem 2 eller flere håndværkere, er det den, som har flest anbefalinger med scoren 5 i den forgangne måned som vinder og er det stadig lige, kigges der på hvem som ikke har vundet før. Findes der heller ikke en afgørelse her, så ser vi på, hvem der har fået scoren 5 flest gange de sidste 3 måneder. Vi gør opmærksom på at den samme håndværker ikke kan vinde mere end 1 gang hvert halvår.