Udskiftning af blandingsbatteri – sådan gør du ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Artikel »
  3. Udskiftning af blandingsbatteri – sådan gør du »

Udskiftning af blandingsbatteri – Sådan gør du

  • Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu → Jeg har allerede en profil - login her →
Del
Fjern favorit

Hvordan udskifter man et blandingsbatteri? Det finder du svaret på i denne artikel. NB! Du må kun udføre denne opgave, hvis der er en "stophane", og du må ikke ændre på rør eller føre nye.

Rie HagelbergSkribent hos Håndværker.dk


Udgivet11. september 2019

Opdateret4. februar 2020


Håndværker.dk logo

1. Luk for vandet!

Det siger nok sig selv, men det er ikke desto mindre et ret væsentligt skridt på vejen til at få nyt armatur. For at du må udføre VVS-arbejdet, skal der inden for boligen være en afspærringsventil på vandfordelingsledningen eller på koblingsledningen til det pågældende tapsted. Det vil altså på godt dansk sige en ventil, hvor du kan lukke for vandet.

Hvis du bor i villa, kan du også vælge at lukke for vandet på hovedventilen i huset, som sidder ved vandmåleren. Under håndvaske og køkkenvaske vil der ofte sidde en ventil med et håndtag, du skal dreje for at lukke for vandet, men der kan også sidde en kuglehane, som du skal bruge en unbrakonøgle for at lukke. Har du ikke mulighed for at lukke for vandet, skal du søge råd hos en professionel. 

2. Afmonter blandingsbatteriet

Inden du går i gang, skal du sikre dig, at der er lukket for både det varme og det kolde vand ved at åbne for begge indstillinger på armaturet. Dernæst drejer du de store møtrikker tættest på væggen mod uret med en fastnøgle eller en svensknøgle, indtil de løsnes helt, og du kan fjerne blandingsbatteriet.

3. Tjek forskruningsafstanden

Først skal du tjekke, at afstanden mellem forskruningerne på væggen og omløberne på det nye blandingsbatteri passer sammen. Normalt er forskruningerne på væggen sat direkte på vandrørene, og de kan således ikke uden videre flyttes, men hvis der er forskydning, kan du benytte et såkaldt ”excentrisk forskruningssæt”, der tillader en regulering af afstanden svarende til +/­ 2,4 cm.

Hvis du udskifter forskruningerne, skal du huske at benytte salve og pakgarn, og i de forskruninger og samlesteder, hvor der indlægges pakninger, skal du sørge for at rengøre grundigt med en klud for at sikre den bedst mulige kontakt.

Få guides, vejledninger og hjælp til dine byggeprojekter

4. Sådan samles og monteres det nye armatur

Fiberpakninger eller eventuelle medfølgende vandfiltre lægges i omløberne på det nye blandingsbatteri, så der opnås den mest hensigtsmæssige tætning mellem omløberne og forskruningerne. Du er nu klar til at montere det nye blandingsbatteri, som fastgøres med en passende fastnøgle eller en svensknøgle. Stram til men vær opmærksom på ikke at overspænde. Hvis du vil undgå, at der kommer mærker på armaturet efter værktøjet, kan du lægge et tyndt stykke stof imellem, eksempelvis et lommetørklæde.

Nu er du klar til at tage dig et bad!

 

Beregn en pris på nyt badeværelse på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit badeværelsesprojekt

Start med en opgave og udfyld detaljerne via få nemme trin

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave

Tags


Håndværker.dk logo

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo