Hvor?

Nyttigt at vide om en brolægger

Uddannelse
En uddannet brolægger har været igennem en læretid på mellem 4 år - 4 år og 6 mdr. Disse år fordeles på et skoleforløb på en erhvervsskole og praktik i en virksomhed.

Autorisation
Det kræver ikke autorisation at arbejde som brolægger.

Brancheforeninger
De fleste brolæggere er medlem af en brancheforening med en tilhørende garantiordning, der sikrer dig som kunde, hvis der er fejl og mangler ved det udførte arbejde.

Det laver en brolægger

Herunder kan du læse mere om nogle af de opgaver en brolægger bl.a. løser

Brolægger

En brolægger er en håndværker der kan hjælpe dig med mange former for belægning f.eks. i indkørsler, på terrasser, bede, stier, fortorve m.m. De fleste brolæggere arbejder med mange forskellige stentyper herunder granit, fliser, brosten, chaussésten, betonsten, natursten og mange flere. De mange forskellige former for sten giver ubegrænsede muligheder mht. farver og mønstre i din belægning – og de fleste brolæggere kommer gerne med kreative forslag. Få råd og vejledning til valg af materialer, farvevalg, mønstre og formålet med din belægning af din lokale brolægger.

Hvad kan en brolægger hjælpe med?
Brolæggere kan hjælpe med at anlægge:

  • Indkørsler
  • Terrasser
  • Gangarealer/stier
  • Fortorve
  • Parkeringspladser

Derudover kan de også være behjælplige med:

  • Sætning af kantsten
  • Opsætning af støttemure
  • Opbygning af stentrapper

Hvad koster en brolægger i timen?
En brolægger bliver som regel ikke betalt på timebasis. Oftest aftales en samlet pris på arbejdet inden projektet startes, og som i mange andre tilfælde så hænger pris og kvalitet ofte sammen her. Vi anbefaler dog ikke, at du kun vælger ud fra pris alene.

Det er altid, uanset pris, en god ide at prøve at finde nogle referencer af brolæggerens tidligere arbejde, og se hvor tilfredse tidligere kunder har været både med forløbet og slutresultatet. Nogle af de ting det ofte kan være rart at vide er:

  • Er brolæggeren villig til at komme og rette mindre fejl og mangler?
  • Kommer han til tiden?
  • Bliver han færdig med opgaven til aftalt tid?
  • Er tidligere kunder tilfredse med kvaliteten af arbejdet?
  • Virker brolæggeren pålidelig og imødekommende?

Er du tilfreds med firmaets ry, og er det kendt for godt arbejde, er den højere timepris ofte givet rigtig godt ud, da det ofte betyder både en bedre kvalitet men også oplevelse.

Garantiordning giver tryghed
Mange brolægger firmaer er aktivt medlem af en brancheforening med en tilhørende garantiordning, der sikrer dig som kunde. Garantiordningen er en sikkerhed for dig i tilfælde af at der er fejl eller sjusk ved det arbejde brolæggeren har udført, og I ikke kan løse det indbyrdes.